for omtrent hundrede Aar siden, en Vaar pløie op et Stykke Mark til Ager. I den ene Kant af Jordstykket stod en Eg, som var Vettetræ. Ikke destomindre huggede Manden Egen om, men da den faldt, hørte han en Røst som raabte: „Dette skal hevnes i tredie Led.“ Paa Klingevolden paa Gaarden Kortvedt i samme Bygd skal have staaet to Birketræer, for hvilke Manden lod slaa Kjernemelk ud om Lørdagen, og som han slog Humlen omkring, naar Juleøllet var brygget.
Meddelelse af S. Th. Storaker (sammenl. Kristianssands Stiftsavis 1872. No. 123 og 128.) Se ogsaa S. Hansens Archiv 2, 360. Selv har jeg ogsaa i min Barndom hørt forskjellige lignende Sagn i Kvinesdal og Fjottland.
4. Som bekjendt benævntes i Kalmarunionens Dage og den nærmest efter denne følgende Tid en af de fornemste Embedsmænd Fodermarsk. Ved Hoffet var Fodermarsken den, der fungerede som Overstaldmester, anordnede Kongens Reiser og varetog Politivæsenet i Kongens Gaard, og paa Rigets Slotte og Fæstninger var han som oftest den øverste Mand næstefter selve Lensherren eller Befalingsmanden. Mærkelig nok, har den samme Benævnelse holdt sig i vore Bygder lige ned til henimod vor Tid. Endnu veed saaledes Almuen i Næs, Hurdalen og flere andre Bygder paa Romerike at fortælle om Fogdernes (maaske ogsaa Sorenskrivernes) Fodermarsker. Fogderne havde nemlig, uvist med hvilken Hjemmel, (maaske som en Levning af den Kongen tilkommende Foring) den Skik at sende sine Heste om i Bygderne for at føres og fedes i den Tid af Aaret, hvori de selv ikke havde Brug for dem. De fordeltes i visse Dage paa de forskjellige Gaarde, for længere Tid paa en Fuldgaard, for kortere paa en Halv-
