ogsaa Ooertroen, at Tuntræet falmer, naar Husbonden ligger paa Sotteseng, og visner, naar han dør.
Gaarden Egeland i Konnismo øverst i Undalen skal have sit Navn efter en stor Eg, som endnu staar paa en Haug midt i Gaarden. Træet er omtrent 114 Favn i Omkreds og hult, men neppe over sexten Fod høit. Sagnet fortæller nemlig, at en Træl, som var bleven vred paa sin Husbonde skal have afhugget Toppen i ældgammel Tid. Indtil for to eller tre Mandsaldre siden dyrkedes endnu Træet af Folkene paa Gaarden paa den Maade, at disse hver Juleaften satte et Krus Øl med nogle Lefser og lidt Kjød ved Stammen. Engang i gamle Dage vare Folkene paa Egeland meget bedrøvede, fordi Træet var begyndt at tørke og truede med at gaa ud. Men da traf det sig, at der blev Bryllup paa Gaarden, og at der i dette var fire Spillemænd tilstede, og blandt disse to Kjæmper eller Slagsbrødre. Disse to bleve uenige og vare nær ved at skulle komme i Slagsmaal, da den ene af dem sprang op i Egen og satte sig til at spille sin Fiolin fra den. Dette Spil havde en vidunderlig Virkning: Alle, som hørte derpaa, begyndte at græde, den anden Kjæmpe blev forligelig, og fra den Stund af begyndte Træet igjen at grønnes og voxe.
Mangesteds har det været Skik at slaa Øl ud ved Rødderne af et Træ nær Husene, hyppigst en Ask eller en Rogn. Stundom, f. Ex. i Hægelands Sogn troede man paa den Maade at skulle redde Juleøllet for Aasgaardsreien. Andensteds f. Ex. i Venneslands Sogn ved Christianssand slog Konen, naar hun havde fjernet Smør, om Lørdagen sin Kjernemelk ud i et gammelt og hult Lindetræ, fordi Jorden da vilde bære ny Grøde. En Mand paa Omdal i samme Sogn ville
