har givet Anledning til det gamle Ordsprog: Alle Ting ere nyttige for Bustemanden. Herved indsamles ofte betydeligt. Denne Skik blev forbuden ved den kongl. approberede Plan til en almindelig Indretning af Fattigvæsenet i Christiansands Stift af 5 Mai 1786.“
Medens alle hidtil bekjendte Spor til denne gamle Skik hidrører fra Vestlandet, kan det dog paavises, at den har hersket ogsaa paa Østlandet, kun under et andet Navn. Dette eiendommelige Tiggeri hed nemlig der „at munke“, aabenbart et Navn, der skriver sig fra Tiggermunkes og Pilegrimes Vandring i den catholske Tid. Peder Hersleb, Biskop i Akershus Stift, skriver nemlig Følgende i sine „Uforgribelige Tanker til Betleriets Afskaffelse i dette Stift“ af 18 December 1736.
– – „Saa maatte og til ubesindede Giftermaal nogenledes at hindre strengeligen forbydes den Uskik, som paa nogle Steder i Stiftet længe har været brugelig, men nu begynder at tage Overhaand, at slige Ny-gifte skaffe sig strax en Hest og Slæde, fare dermed omkring første Vinter i nogle Prestegjeld, hver paa sin Side at bede til Bøling, det er at tigge til Husholdning, Uld, Lin, Boskab, Sædekorn, hvilket de kalde at munke, og det som er forunderligt, disse faa rigelig, saa at de fare hjem som ofteste at tømme Læsset og fare ud igjen, og med det samme faar deres Hest Vinter-Foderet, hvilken (Hest) de til Sommeren sælger, og Bønderne holde det for en Religion at give saadanne rigelig, thi saa kan deres Børn, naar de gifte sig, vente det samme, men de Fleste, som faar det, har hverken Avling eller Plads, ikkun hugge sig en Hytte op i Skoven, æde op i Ladhed det de har samlet, siden ere de Betlere.“
