Wessel). Heller ikke var den Anders Bredal Wessel, som mellem Aarene
1751–1770 var Sognepræst til Aafjorden (se Erlandsens
biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems
Stift, S. 212) en Broder af Tordenskjold, men derimod hans
Brodersøn, og end ikke han findes at have havt nogen Søster,
paa hvem den fortalte Historie synes at kunne passe. Her maa
altsaa i det Mindste være en Misforstaaelse tilstede.
1. I første Samling af mine Bygdesagn har jeg
meddelt Noget om den gamle Skik, at Nygifte pleiede
kort efter sit Bryllup at vandre om i Bygden for som
„Bustemand og Bustekone“ at samle Gaver og Bidrag
til sin Husholdning. Herom har jeg senere stødt paa
flere ældre Optegnelser, som fortjene at kjendes.
I en utrykt Beskrivelse af Jedderens Provsti fra Slutningen af forrige Aarhundrede heder det saaledes: „Iblandt dette Steds ældgamle Skikke kan vel ogsaa regnes det saakaldte Buste. Samme sker her paa følgende Maade. Ikke saa snart er en Mandsperson trolovet og skal sætte Bo, førend han forsyner sig med en Hest, en ny og stor tom Sæk og et Snustobaks-Horn og saaledes begynder at reise om fra den ene Gaard til den anden og det ikke alene i sit eget, men vel og flere Sogne, hvor Venner eller Bekjendte haves. Hvor han kommer frem, præsenterer han sit Snushorn og beder om Hjelp til Bustemanden, og endskjønt han egentlig hermed mener Korn til at tilsaa sin Jord, modtager han ogsaa hvad Andet man ved denne Leilighed vil give ham, hvilket udentvivl
