han engang sendte et helt Kvarter med Haandskrifter til Bergen for at lade dem trykke, men at Jægten forliste paa Stathavet.
Disse Sagn ere mig fortalte af Pastor A. C. Bang, nu Catechet i Tromsø. Se om Peder Dass forøvrigt Welhavens Afhandling: „Digteren fra Alstahoug, Peder Dass“ (Nord. Uviv. Tidsskr. 1856, S. 110 fgg., Saml. Skr. ), Brandt og Helweg Danske Psalmedigtning 2, 351–352, A. C. Dass’s Fortale til Udgaven af Nordlands Trompet af 1768 o. s. v. At Peder Dass kan have truffet sammen med en Konge er tænkeligt, thi Christian den femte besøgte, som bekjendt denne Stad under sin Norgesreise 1685; Fabelen om Kongens Finmarkstour indeholder maaske en dunkel Erindring om, at Christian den fjerde i 1599 omseilede disse Kyster. Hr. Peders overnaturlige Kunster skyldtes, som man nok kan vide, at han skulde have studeret i Vittenberg, og Sagnet veed ogsaa at fortælle Enkeltheder fra hans foregivne Ophold her. Der blev, heder det, kun tolv Disciple optagne i den sorte Skole, og af dem skulde den Onde som Læremester have som Løn den sidste, der var inde for at prøves. Det var dennegang Hr. Peder, som imidlertid narrede sin Lærer ved at sende sin Skygge i sit Sted. Derfor havde han siden ingen Skygge selv i det hedeste Solskin. Om hans virkelige Ungdom, der henrandt først i Nordland, dernæst i Bergens Skole og tilsidst ved Kjøbenhavns Universitet, meddeles nogle Smaatræk i den nysnævnte Udgave af Trompeten. Han var først i Huset hos en Moster, som ikke syntes om, at han idelig hang over sin Bog, og derfor engang i Ærgrelse jog ham ud for at hugge Ved isteden for at læse. Hendes Mand bebreidede hende dette, og mindede hende om, at Peder Dass skulde blive Præst. „Han!“ svarede Mosteren, „ja bliver der Præst af ham, saa bliver der en Smørtønde af min R.“
