Side:Norske Bygdesagn.djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Torfæus.

Gaarden Stangeland paa Karmøen var i Slutningen af syttende Aarhundrede og Begyndelsen af attende Aarhundrede beboet af en af de lærdeste Mænd, Norge nogensinde har eiet, Islændingen Thormod Torfessøn, eller som han paa Latin kaldtes, Torfæus. Han kom op til Norge 1664 som Kammererer, (Stiftamtskriver) over Stavanger Stift og giftede sig til Stangeland Gaard det følgende Aar. Fra 1682 var han kongelig norsk Historiograph, og har som saadan ved sit store Verk over Norges Historie i fire Foliobind mere end nogen Anden før ham bidraget til at gjøre vort Lands Fortid bekjendt i den lærde Verden. Efter flere Aars Sygelighed døde han paa Stangeland 1719 tre og otti Aar gammel.

Erindringen om Torfæus er dog nu saagodtsom uddøet paa Karmøen. Dog bor der endnu en gammel Bonde paa Stangeland, som ved at fortælle, at hans Oldefader Mikkel, en fra Hardanger indvandret Mand, var Torfæus’s Tjener. Og medens Mikkel tjente paa Stangeland, kom Kongen til Landet og besøgte Torfæus paa hans Gaard. Endnu vises i Stangelandsvaagen Levninger af den Brygge, hvorpaa Kongen steg i Land og modtoges af Torfæus, der havde Mikkel staaende ved Bryggen med en opsadlet Hest til Kongens Brug. Veistykket fra Bryggen op til Gaarden var beklædt med Skarlagen.

For henimod et Par Aar siden blev en Stuebygning nedreven paa Stangeland, som havde været Torfæus’s Tjenerstue. Man kan ogsaa endnu paavise den Tomt, hvor hans Hovedbygning har staaet, men