nesten eller Udbyttet, som Drengene fik foruden sin faste Løn). De øvrige Drenge gik da ind til Præsten og fik, hvad de skulde have, men den fremmede Karl blev staaende ude alene. De andre sagde til ham: „Vil ikke Du ogsaa gaa ind til Far og saa Dagsror?“ „Aa“, sagde han, naar Svartkoste-Manden kommer, faar nok ogsaa jeg min Del“. I samme Øieblik kom Hr. Petter og kaldte paa ham, og han maatte følge med lige ind i Storstuen. Siden saa ingen den Fremmede mere, men Pigen, som gjorde rent, blev var, at midt paa Storstuegulvet var der tegnet en Kridtring, og saa skjønte man, at han var sat ned igjennem den, og forstod ogsaa med det samme, hvad det havde været for en Dreng.
Ofte reiste Hr. Petter selv til Bergen paa en af sine mange Jagter, og stod da i Byen sammen med de andre Helgelændinger og handlede Fisk, ligesom de fra Morgen til Aften. Engang traf det sig, at Kongen var i Besøg i Bergen og en Løverdagskveld lagde Mærke til den Præst, som stod og strævede blandt Bønderne paa Bryggen. Kongen fik da Lyst til at sætte ham i Bet. Morgenen derefter, just som Kirkefolket samledes, sendte han Besaling til Hr. Petter, at han strax skulde præke i Domkirken. Da trak denne Kjolen paa, gik i Kirken og holdt en Præken, som Kongen endnu aldrig havde hørt Magen til. Men alligevel havde Kongen et Horn i Siden til Præsten, fordi denne havde greiet sig saa godt. Da nu Kongen en Tid efter gjorde en Reise helt nord til Finmarken, leverede han en af Fogderne et Brev til Hr. Petter, som dog ikke skulde leveres ham før sent om Julekvelden. I Brevet stod det skrevet, at Præsten skulde holde Fropræken i Kjøbenhavn om
