Side:Norske Bygdesagn.djvu/125

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

folck och Børnn Och ey heller ieg med andet met dennom End dett som ærligt och forsvarligt er vtij alle maade: Huorffor ieg och will holde forne Olaff for min Wenn och være hans Wenn igien och forfremme allt huis hannem och hands kand komme tillgode saa som ieg ochsaa hannem saa well som andre mit Sognefolck paa mit Embeds wegne plichtig er. Till huis witnesbyrd haffuer ieg vndertrøckt mit Signet Under dette mit Breff, som ieg met Egenn hand schreffuit haffver opaa walle denn 24 Martij Anno 1590.

(Udenpaa: Rolands forliigelsse).

Sagn om Hr. Peder Dass.

Denne aandfulde Folkedigter, født paa Helgeland 1647 af en landflygtig skotsk Fader og siden lige til sin Død 1708 Præst i sin Fødeegn, lever og fortjener at leve i Nordlændingens Erindring som ingen anden Præsts, og hans Digte, fornemmelig „Trompeten“ er endnu denne Almues kjæreste Læsning. Som bekjendt hører han ogsaa til de Præster, hvem der tillægges magiske Evner, og flere Fortællinger er i Omløb om hans hemmelige Kundskaber og vidunderlige Luftreiser. En indfødt Nordlænding har fortalt mig de følgende Smaatræk.

„Hr. Petter“, (som han stedse kaldes), drev paa Fiskeri og „Lofot-Brug“ saa ivrig som nogen af Nordlands Jægteskippere. En Høst, som han var i Forlegenhed for en Dreng, kom pludselig en fremmed Karl, som ingen kjendte, til ham og blev da strax sat i Arbeide ved Fiskeriet sammen med de andre Drenge. Da Juleaften kom, skulde Drengene hente sin „Dagsror“ (det vil sige de Procenter af Fortje-