i sin Tid har skjænket vort Universitetsbibliothek. Nedenfor skulle vi meddele Indholdet deraf uden dog overalt at binde os til Tyrholms Ord.
Peder Claussøns Giftermaal skal være gaaet saaledes for sig. Der kom et Skib fra Jylland med Kornvarer til en af Havnene Undal, og et Par unge Piger var ombord. De havde med sig endel Haandgjerningsarbeide at sælge, og kom ogsaa til Præstegaarden dermed, og medens de vandrede hen ad Veien, vare de ikke ledige, men gik og strikkede. Hr. Peder syntes godt om deres Vindskibelighed, og da den ene af Pigerne især behagede ham, friede han til hende, og hun blev Præstekone paa Valle Præstegaard, medens den anden reiste tilbage. Med denne sin danske Kone fik han en Søn og en Datter. Sønnen blev Præst efter Faderen, men slægtede ham ikke paa og skal ikke have duet stort. Datteren blev gift med en Bonde. Af disse Børns Efterkommere i Undal var det, at Mag. Tyrholm hørte de følgende Traditioner.
Engang hændte det sig, at en Hestehandler fra en af Fjeldbygderne kom ned ad Dalen med sin Drift og solgte en Hest til Hr. Peder. Han havde forsikret, at den var uden nogen Lyde, og fik ogsaa sin Betaling for den og fatte dermed over Undalselven, der løber lige forbi Valle Præstegaard, til Gaarden Vigeland paa den anden Side. Idet Hr. Peder blev staaende og betragtede sin Hest, saa han, at den havde en Feil, og raabte da over Elven til Manden, at han skulde komme over til ham. Men Hestehandleren svarede: „Nei Far, jeg har ikke mere at tale om, Kjøbet er gjort“. Hr. Peder raabte: „Kommer du ikke tilbage, skal du aldrig gaa et Skridt mere“.
