længere end til Stavanger, hvor han sagtens har gaaet i Skole, til Bergen og til Oslo, thi da han allerede, lidt over tyve Aar gammel, var Sognepræst, kan man ikke antage, at han har studeret ved noget Universitet. Begge de Skrifter, der have bragt Peder Claussens Navn til Efterverdenen, udkom først adskillige Aar efter hans Død i Kjøbenhavn. Til at forfatte disse var han bleven opfordret af en dansk Lensherre, Statholder Axel Gyldenstjerne. Dette var intet enestaaende Tilfælde, thi ogsaa andre af vort Lands ældste historiske Forfattere efter Reformationen have grebet Pennen efter høierestaaende danske Mænds Tilskyndelse. Foruden sine to Hovedværker har Hr. Peder ogsaa udarbeidet adskillige andre Skrifter. Hans Optegnelser om Tienden paa Agdesiden, der indeholde mange ypperlige Træk om Datidens Tilstande paa Vestlandet, men hidtil kun ufuldstændig ere trykte, existere endnu, dog kun i en Afskrift, derimod er hans Lovcodex, der findes paa Bibliotheket i Stockholm, formodentlig egenhændig. Haandskriftet til hans Sagaoversættelser ansees almindelig for tabt, men det er min Tro, at et større Brudstykke af en Sagaoversættelse hvorpaa jeg i 1870 blev opmærksom ved et Besøg i det kongelige Bibliothek i Hannover, ved nærmere Undersøgelse vil vise sig at hidrøre fra hans Haand. At dette Haandskrift sees senere at have været i en Hans Jørgensens Eie, taler ogsaa for denne Antagelse, thi saa hedte Hr. Peders anden Eftermand i Undals Kald.
I sin ældste, fyldigste og oprindeligste Form foreligge Sagnene om Hr. Peder Claussøn i nogle Optegnelser af den lærde Præst til Vanse paa Lister, Mag. Michael Tyrholm († 1767), hvis Beretning hører til de Haandskrifter, som Conferentsraad Werlauff i
