Efter et Manuscript af Bygdens forrige Kirkesanger Jon Grue, der døde sjette Juni 1833. Sognepræst Eilert Sundt, gjennem hvem Manuscriptet for ganske kort Tid siden indsendtes til Universitetsbibliotheket, kalder Johan Grue „en Typus for de gode gamle Kirkesangere.“ Hans Optegnelser indeholde forøvrigt Meddelelser om hans eget Liv samt en stor Del Smaadigte af ham.
At denne mærkelige Mand er en blev en Sagnfigur
i den Bygd, hvor hans Liv henrandt, skyldes
ikke hans noksom bekjendte literære Fortjenester, thi
om dem havde hans Menighed ingen Forestilling. Grunden
til, at han endnu lever i Almuens Erindring
er derimod den, at han aabenbart var en i flere Henseender
usædvanlig Personlighed, kraftfuld og nidkjær,
men tillige myndig og hidsig.
Hovedtrækkene i hans Liv ere snart fortalte. Hans Fader, Hr. Claus Friis, var oprindelig Præst i Ekersund, og her fødtes Peder Claussøn 1545. Siden forflyttedes Faderen til Undal[1], hvor Peder, kun en og tyve Aar gammel, i 1566 blev hans Eftermand. Efter i otte og firti Aar at have været Sognepræst til Undal, Provst i Listers Provsti og en Tidlang tillige Kannik i Stavangers Domkapitel døde han 15 Octbr. 1614. Hans Reiser i Verden have neppe naaet
- ↑ Ved Undersøgelse i det ret indholdsrige Præstearchiv i Undal har jeg fundet, at Hr. Peders Fader Claus Friis nævnes som Sognepræst der i et Diplom af 1557; i et andet Diplom af 1549 nævnes derimod Hr. Rasmus Olafssøn, der formodentlig har været Claus’s Formand.
