Der bor en skarve sille Lensmand i Heddal,
som altid har været saa snil,
Fangan dem slepper han lause
Og Bygdan dem armer han ut.
Med sine Forfølgere bestod Thor undertiden blodig Kamp, som han sang i en Vise:
Da slog jeg ud af Kræfter,
Til de alle sank i Blod.
Men tilsidst fik hans Liv en brat Ende. Da han en mørk Aften sad og drak i et afsidesliggende Hus hos en af sine Hælere, trængte en Flok Bønder, som havde faaet Nys om, hvor han var, ind i Stuen, under Anførsel af en Hitterdøl, Ellef Trolddalen. Thor greb da sit sædvanlige Vaaben, Bladet af en Ljaa, fæstet til et langt Skaft og forsøgte at gjøre Modstand, men blev strax kastet ned paa Gulvet. Han gjorde nu Tegn til Overgivelse, men Ellef Trolddalen knuste alligevel hans Hoved med et Slag af sin Geværkolbe.
Efter Fortælling dels af flere Numedøler og Thelebønder, dels af Sognepræst I. H. Bentzen i Øiestad.
1. Paa Aahjem i Vanelven paa Søndmør var der en Mand, som efterlod tre Sønner. Den ældste arvede da Gaarden, men de to yngste, Gaut og Alf, maatte søge andenstedshen før at rydde sig nye Bosteder. Gaut vandrede op til en Dal ved et stort Vand, som efter ham endnu heder Gautsdalsvandet,
