have været med baade i Femaarskrigen (ɔ: Gyldenløvefeiden) og i Tiaarskrigen (ɔ: Krigen mod Carl den tolvte) er naturligvis en Utænkelighed.
2. I Thelemarken og tillige mangesteds i Numedalen ved man almindelig at fortælle om en Stortyv og Rømningsmand Thov Johannessen Murekleiv. Hans Tid faldt ind i Slutningen af forrige og Begyndelsen af vort Aarhundrede. Oprindelig var han Soldat, men blev bragt paa Afveie af en Elskerinde „Tusta“ eller „Tuste“, udentvivl et Fantefruentimmer, og streifede nu om med hende i Thelemarkens Fjeldbygder, især i Hjertdal, Sillegjord, Fladdal og Hitterdal. Ofte forfulgt og stundom fængslet, vidste han dog altid at rømme ud igjen til sine Tilholdssteder i Fjeldene. Undertiden gav han sig ogsaa ud paa længere Vandringer, og skal have vanket om lige ind i Sverige. Sit ensomme og fortvivlede Liv og sin Kjærlighed til sin Tusta besang selv han paa sin Maade i Viser, af hvilke man endnu finder Stumper bevarede i Bygderne. F. Ex.:
Mellem Fjeld og øde Dale,
Mellem Bækkene store og smaa,
Langsomme er alle Dage,
Men længere Aar efter Aar.
Det var nu saa ondt for min Tuste,
Men nu er det værre for mig,
Og gid, at den Vetren var Ende,
Saa bjerge nok Thov’en sig.
Saa nørte vi op lite Varme,
Saavidt Folk saag, at det rauk,
Men saa var det ikke fortidlig at sende[1],
Jeg totte, i hver Buske det skaut.
- ↑ sende: rømme.
