En af hans Sønner, Jens, skal ogsaa være bleven gift med en Præstedatter, og endnu for en halvhundrede Aar siden levede der i Helleland ved Egersund en Præst Reiner, som Vardals-Folket regnede sig i Slægt med, og som de stadig besøgte paa sine Vandringer. Præsten vedkjendte sig Slægtskabet og var hjelpsom mod sit ulykkelige Skyldfolk.
Til samme Vardals-Folk hørte en Pige, som hed Pernille. Hun var meget smuk, og en Bondesøn, Knud Aakset fra Løvdal i Holme Præstegjeld i Mandalen forelskede sig i hende. Han var Tambur i Kongens Tjeneste og Odelsmand til Aakset Ødegaard, men gik ikke desto mindre fra Altsammen og blev et „Ukjure“ for at følge den deilige Pernille. Med hende fik han en Datter Gunvor Marie, men efter nogen Tids Forløb fik hans Slægtninger dog fat paa ham igjen, og han stod da offentlig Skrifte i Kirken, kom tilbage til sin Gaard og blev gift med en Pige af Bygden. Ogsaa med hende fik han en Datter, som hed Gunvor, og fra disse to Halvsøstre af samme Navn nedstamme to talrige Familier, en vandrende om paa Fantestien, og en anden spredt ad mellem Husmands- og Arbeidsklassen i flere Bygder og Byer paa Vestlandet. Det er nu vel en otteti eller niti Aar, siden Knud fantegik. Endnu synge Fanterne en Vise, som Knud skal have digtet om sin første Kjæreste Pernille, og et af Versene lyde saa:
Jeg ønsker dig min Ven.
Saa mange rolig’ Nætter.
Som Lunden den bær Løv,
Og Haslen den bær Neter.
Se Eilert Sundt, Anden Aarsberetning om Fantefolket, Chra. 1862. S. 15–16, 28–24. At Rasmus Jynge skulde
