Erhvervelser gik ind i Fælliget. Christian den Steg Lovbog havde Brug for den her udtalte Lære om, naar Salget af Jord skal ansees tilfulde perficeret; men den betænkte ikke at den deraf gjorte Anvendelse paa Egtefællig ikke længere passede, efter at Egteskabet i og for sig var blevet en Erhvervelsesmaade ogsaa med Hensyn til Jordegodset. Men er det saaledes bevist, at det alene er en Forglemmelse af Lovbogens Redaktører, at de undlod at berigtige det optagne Exempel saaledes, at det virkelig kom til at passe med den Lovgivnings øvrige Regler, hvori det blev anvendt, saa er det dermed ogsaa givet, at det ikke heller gaar an at benytte det udenfor den Sætning, hvorpaa det er brugt som Exempel, og at der altsaa ikke heraf lader sig udlede noget Argument mod den Lære, at Sameje mellem Egtefolk er Lovbogens Forudsætning. 5–3–44 maa saaledes læses som om der stod: at naar alle Erhvervelser af 2 Personer fra et givet Tidspunkt af bliver fælles, da er det for faste Ejendommes Vedkommende Skjødet, som det kommer an paa, uden Hensyn til, naar Kjøbet er kontraheret. At Art. efter sine Ord ogsaa faar Anvendelse i Tilfælde af, at Egtefolkene har oprettet en Egtepagt af det her anførte Indhold, er klart; men dette bliver da en Følge af denne Egtepagt, og ikke deraf at der staar „Husbond“ og „Hustru“ i 5–3–44.
I det Tilfælde, som 5–2–58 og 59 omtaler, er Fællesskabet mellem Egtefællerne ligefrem hævet, men heraf kan man saa meget mindre slutte noget for de andre Tilfældes Vedkommende, som der her foreligger en udtrykkelig dispositiv Bestemmelse (at hun tager sit indbragte) hvilken naturligvis er motiveret ved den aabenbare Ubillighed i, at hun ikke skulde faa mere, end Halvparten deraf, eftersom Egteparrets samlede Bo jo alene bestaar af det af hende indbragte. Og at man heller intet kan udlede af den deri liggende Forudsætning (ikke mere end sit indbragte, fordi hendes Egtefælle havde ikke Lod o. s. v.) er, efter hvad vi har anført af Kilderne, klart, da disse Udtryk alene skal betegne, at hun intet faar af Svigerforældrenes Bo, og Bestemmelsen altsaa ikke vedkommer Forholdet mellem Mand og Kone, men mellem Svigerforældre og Svigerbarn. Forklaringen er unødig – er alt hvad man kan sige, og Grunden til, at den er given, ligger deri, at Kilden, J.
