samt 5–13–44 sidste Pass., samt Bestemmelserne om Boslods Forbrydelse tilbage. Men at intet af disse kan rokke den opstillede Sætning, – der vel at mærke alene er den, at Lovbogen ikke nogetsteds forudsætter Særeje mellem Egtefolk, – vil blive lige saa klart.
Det vigtigste af disse Steder er uden Tvivl 5–3–44, der er tagen af Er. Sj. L. 1–29 og intet tilsvarende har i Jydske Lov. Art. bestemmer, at Jord, som den ene Egtefælle har tilkontraheret sig før Egteskabet bliver fælles Ejendom, naar Salget først fuldbyrdes ved Skjøde efter Egteskabet fordi den ikke var Kjøberens tilfulde forinden. Art. forudsætter saale- des tydelig at dersom Jorden var bleven ham tilskjødet for Egteskabet, og følgelig bleven hans tilfulde, vilde den ogsaa bleven hans Særejendom, og synes saaledes bestemt at vise, at Lovbogen ikke gjør Egteskabet til nogen Erhvervelsesmaade; og det er ingen ærlig Lovfortolkning at forsøge at bortforklare denne Antinomi ved at underlægge Art. den Forudsætning at Samejet i det specielle Tilfælde kan være ophævet ved kongelig Bevilling. Men man maa bemærke, at i Chr. V. Lovbog forekommer Artikkelen alene som et Exempel i Forbindelse med Bestemmelserne om Skjøders og Kjøbekontrakters Virkninger i Kollisionstilfælde (5–3–43: „skjøder“ aabenbart i almindelig Betydning = afhænder, sælger, ligesom i 5–2–71 og 72), og at det saaledes er en aldeles uvæsentlig Tilfældighed, at den taler specielt om Egtefæller istedetfor om Fæller i Almindelighed. Og Grunden til denne Tilfældighed er, at i Kilden forekom denne Bestemmelse i Arvebolken, i Forbindelse med dens øvrige Bestemmelser om de i Familiefællig levende Personers Formueforhold, og her havde den til Hensigt at afgjøre hvad der hører til Fælliget og hvad ikke. Dette sees end klarere af Modsætningen mellem 1ste og 2det Pass. hvor det heder, at dersom den ene Egtefælle før Egteskabet har laant eller lejet Jord ud, som han først efter Egteskabet faar tilbage, da forbliver det hans Særeje; men har han kjøbt Jord for Egteskabet og først faar Skjøde derpaa efter samme, da bliver den fælles, fordi han ikke ejede den tilfulde førend den blev skjødet. Denne Bestemmelse stod i fuldkommen Harmoni med Lovens øvrige System, at den Jord, som Egtefællerne ejede før Egteskabet, ikke blev fælles, medens sednere tilkjøbt Jord ikke mindre end andre sednere
