faldet, se J. L. 1–14: „Fader behøver (þarf) ikke at give det ene Barn noget ihænde, medens han og Moder lever, men gjør han det, maa han ej siden nægte de andre“. (Denne Bestemmelse er rigtig gjengiven i Fr. 23 April 1632 Art. 6 og st. Rec. 1643, 2–7–1; men ved Optagelsen i Chr. V. L. 5–4–5 er þarf urigtig gjengivet ved maa). Men der findes tydelige Spor til, at dette Forhold har fundet Sted i den ældre Kilde, der ligger til Grund for Valdemar den 2dens Jydske Lovbog. Saaledes er S. L. 1–24: „þa göræs börn hovætlot“ en ligefrem Levning deraf; J. L. 1–5 extr. „barn er æ nærmære at vitæ sik i fælagh, æn þe þæt vil vitæ fra“, staar aldeles i Strid med Hovedbestemmelsen i 1–13, at Søn aldrig har Lod i Forældrenes Bo, medens disse lever. Og selv den Omstændighed at hine, som det synes, aldeles selvforstaaelige Ord er satte udtrykkelig til, – ikke som et direkt Bud, men som en forklarende Grund, – kan vanskelig forstaaes, uden ved at tænke sig at der tidligere har gjældt en Regel af samme Indhold som Vald. Sj. L. 1–2 § 1. Som flere Antydninger (Arvebed) kan mærkes 1–17 og 19; 1–10, Kilden til 5–2–54, der i en dobbelt Henseende er af Vigtighed, fordi den netop giver Udarvingerne i Almindelighed Arveret. – Men derhos er det at mærke, at J. L. intetsteds, ikke engang for Egtefællernes Vedkommende udtaler som præceptorisk den Regel, at Egteskabet stifter fuldkomment Sameje til lige Dele. Den har blot i 1–6 samme Bestemmelse som N. L. 5–2–19 og 20 1ste Pass., – der for Resten i denne Form er ny i Chr. V. L., – at Boet ved den ene Egtefælles Død skal skiftes i 2 Dele, mellem den Længstlevende og Børnene eller den Dødes Arvinger og faa, at hvis der er Børn, arver Børnene intet i Kjøbejord, og derhos tager Fader en Broderlod med sine Børn ogsaa i Konens Arvejord, hvorimod Moder ingen Lod faar i Mandens Arvejord, og ingen Ret har til at beholde Kjøbejorden uskiftet, men alene faar Lod med bedst Barn i Kjøbejord og Løsøre). Og Loven gaar helt igjennem ud fra Forudsætningen om Fællesskab til lige Dele mellem Egtefællerne. Spørgsmaalet bliver saaledes nu det samme som i vor Lovgivning: er denne Forudsætning præceptorisk, eller er den alene deklaratorisk? Men dette Spørgsmaal er det fra Jydske Lovs Standpunkt ikke muligt med Be-
