Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/277

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
271
mellem Egtefolk.

Stedforældrene selv om de vilde optage Stedbarnet i Fællig eller lægge Fællig med det. Vi skal nu noget nærmere betragte de herhen hørende Bestemmelser.

Om Svigerbørn handler Sk. L. 1–5, der for Sviger- barnets Vedkommende maa suppleres af Vald. Sj. L. 1–2 § 1 og 2 og Er. Sj. L. 1–10 og 11, der bestemmer, at naar man tager sin Søns Kone eller sin Datters Mand i Huset (í flet) til sig, og ej andet Fællig bliver lagt og lyst inden Aar og Dag (Er. Sj. L.), „da ejer den Kone eller den Mand fuld Hovedlod med alle dem, som før er i Fællig“. Bestemmelsen er næsten med de samme Ord, – men naturligvis aldeles omvendt, – kommen over i S. L. 1–13 og derfra igjen i N. L 5–2–58, der saaledes er kjendelige Reminiscenser af de ældre Bestemmelser (fører Søn sin Kone ind ...... og vorder hans Kones Gods ej lagt i Fællig (hvilket, som anført, i J. L. betyder netop det Modsatte af i Sk. og Sj. L.) da tager hun ikke mere, end hun indførte, fordi hendes Husbond havde ikke Lod o. s. v. Tillægget om Børnene jfr. Vald. Sj. L. 1–2 § 3).

Om Stedbørn taler Er. L. 1–6; Vald. Sj. L. 1–1 § 12 jfr. § 16, og Er. Sj. L. 1–4 jfr. 25 og 26, der ligeledes alle bestemmer at, „hvis Fællig ikke bliver lagt, da skal de alle til Hovedlodder gange“. Ogsaa her ser man af Udtrykkene i den tilsvarende men for øvrigt aldeles modsatte J. L. 1–20, der indeholder noget nær den samme Bestemmelse som N. L. 5–2–70, at denne maa have haft en ældre Kilde af omtrent samme Ind- hold som Sk. og Sj. L. (jfr. Slesvigs Stadsret, den ældre Art. 9 og den nyere Art. 10). Man maa nemlig erindre, at noget Forbud som i N. L. 5–1–13 mod at gifte sig igjen, forinden Skifte er holdt med Børnene af første Egteskab, ikke fandtes i de ældre Love.

Foruden i de her nævnte Tilfælde kunde et lignende Fællig finde Sted med en gjenlevende parens og mellem Søskende; men dette Forhold, der nærmest vedkommer den tinglige Ret, samt Værgemaalsmaterien, forbigaaes paa dette Sted. Lovene omtaler ikke dette Forhold uden i de nævnte Anvendelser, men Reglerne er for Resten fuldkommen de samme.

I Jydske Lov er, som oven bemærket hele dette Forhold med Børnenes Medejendomsret i Forældrenes Bo ganske bort-