Derhos optog den af den nys nævnte Retterbod af Haakon Magnussøn Bestemmelsen om helmingsfélag. Men der tilføjes udtrykkelig, at ogsaa andet Forord kunde vedtages, naar det kun sker ved skriftlig Kontrakt og med Arvingernes Samtykke. Ved Egteskabets Opløsning skal al Gjæld betales af det fælles Bo, og det overskydende deles lige, dog med Undtagelse af Odelsgods, hvilket falder frit til næste Odelsmand. Dette sidste Tillæg er maaske indkommet ved en misforstaaet Anvendelse af den danske Rets Arveregler. Angaaende Gjældens Betaling i Tilfælde af Særeje, har Arveb. Kap. 13 aldeles udskrevet de ældre Bestemmelser i G. L., Hk., M. L. og Jb.
Af sednere Bestemmelser ældre end Chr. V. N. N., kjendes ingen om dette Forhold. Christian den 4des Fr. 23 April 1632, der er Kilden til den store Reces 1643, 2–7–1, gjaldt, som man noksom kan se af Præmisserne, da den refererer sig til Christian den 3djes Reces (Art. 52) og omtaler den ved det 18de Aar indtrædende Mindreaarighed alene Danmark. Noget andet er det vistnok, at dens Bestemmelser, især efter at de var blevne indtagne i Recessen, kom i Brug ogsaa i Norge; thi det er i det hele antageligt, at ogsaa de 2 første Bøger af den store Reces snart vandt et betydeligt Indpas i den norske Retspraxis og saaledes forberedte den Sammensmeltning af norsk og dansk Ret, som Chr. V. Lovbog af 1687 fuldendte.
Søger man nu at danne sig et Totalbillede af, hvorledes Egtefællernes Formueforhold udviklede sig i Norge, saa ser man vistnok, at ogsaa der Særeje var det normale, og at Fællig udkrævede en udtrykkelig Aftale. Men ligesom vi har seet, at Særeje i Norge langtfra etablerede den fuldstændige Uafhængighed mellem begges Formue, som paa Island, saaledes sees det ogsaa, at Fælliget blev engere her, end der; men at dog ikke heller derved nogen saadan Sammensmeltning af Egtefællernes Bo fandt Sted, at der fra denne Side kunde opstaa nogen særegen Betænkelighed. Derhos blev i Norge ganske sikkert Fællig mellem Egtefolk det sædvanlige. Navnlig er det at mærke, at endogsaa den ældre Gulatingslov, der endnu gjør Arvingernes Samtykke til en nødvendig Betingelse for Fælliget, og ikke lader den legale Præsumtion indtræde før efter 20 Aars Forløb, – dog alligevel forbyder Konen at nægte sin Mand Fællig. Og naar
