thi Hk. 51 er udskreven af G. L. 53 og Hk. 52 af F. L. XI. 8. Den første af disse ender og den sidste begynder med den anførte Bestemmelse om det legale Fællig, og dog er den udeladt. Derimod har Hk. 52 af F. L. optaget den samme Bestemmelse som Graag. Festaþ. 22 har om legalt Fællig mellem fattige Egtefolk, saaledes at han eier 23 og hun 13. G. L. mangler dette. Ved Optagelsen i M. L. V. 4, er heri dog gjort den Forandring, at hvor der er Livsarvinger, skal der i dette Tilfælde deles lige, og ellers skal den Længstlevende, enten det saa bliver Manden eller Konen, have I og den først Afdødes Udarvinger 4. Men dette skulde man snarere antage er indkommet fra en af de andre norske Landskabslove.
I Eidsivatings- og Borgartingslovene synes der at have været temmelig forskjellige Bestemmelser om dette Forhold. I den nyere Landslov Arvebolk Kap. 3 findes der nemlig i 2 Eidsiva- og 1 Borgartingskodex et fra de andre Haandskrifters Text aldeles afvigende Sted, angaaende Fællig mellem Egtefolk. Her foreskrives der helmingsfélag i Tilfælde af Skifte med Livsarvinger, og i Tilfælde af Skifte med Udarvinger saadant Fællig, at den Længstlevende skal have de 2 Trediedele. Denne Variant findes ogsaa tilføjet en Pergaments-Afskrift af den i Norges gamle Love II. S. 138–41 (No. 57) aftrykte Rb. af Kong Haakon Magnussøn (Cod. mbr. No. 11. Bibl. Deichm.), og heri findes en Bestemmelse om, at ulovlig lagt Fællig maa være rygget, inden Egteskabet har varet i 9 Vintre. At dette Sted ikke hører til den af Magnus Lagabøter besørgede reviderede Eidsiva- eller Borgartingslovs virkelige Text, men at denne ogsaa heri har været overensstemmende for alle 4 Lagdømmer, synes aldeles klart; thi alle de andre Haandskrifter af den nyere Eidsiva- og Borgartingslov har den i den trykte Udgave optagne, efter Gulatings- og Frostatings-Codices gjengivne Text. Man maa altsaa antage, at vi her har for os et originalt Stykke af den ældre Eidsivatings- eller Borgartingslov, der, – enten ved en Afskrivers Fejltagelse, eller fordi de af Magnus Lagabøter efter den ældre Gulatings- og Frostatingslov indførte forandrede Bestemmelser ikke har vundet Indgang i Praxis i Eidsiva- og Borgartingslagdømmerne, – er blevne indskudte i de nævnte 3 Afskrifter af de nyere Love. Og at det sidste er Grunden, at
