Manden skulde være indskrænket i sin Disposition over Konens Jordegods mere end over hendes Løsøre, giver de ældre Love ingen Anledning til at antage. Den eneste Indskrænkning i hans Raadighed var, mærkeligt nok, i Norge ligesom paa Island, at han ikke maatte føre Konens Gods ud af Landet. Og ligesom det ikke i mindste Maade antydes, at Konen har haft noget fortrinsviis Krav i Boet for Beløbet af sine solgte faste Eiendomme, saaledes gives der heller ingen Grund til at antage, at hun har kunnet forbyde ham Salget og i fornødent Fald omstøde det, saaledes som i en sednere Tid foreskrives i Retterbøderne af 1280 Art. 21 og 22 og af 1313 Art. 6, – naturligviis under Forudsætning af, at ikke selve Administrationen er Manden betagen, jfr. F. L. XI. 5.
Begge de ældre Love har Bestemmelser om félag mellem Egtefolk, se G. L. 53. F. L. XI. 8 cfr. Hk. 51 og 52. Men ogsaa her betød Fællig intet andet, end fælles Nydelse, saa at hver ved Boets Deling udtog sit Indbragte, men under Egteskabet begges Formue forvaltedes under eet og nødes i Forening, og at altsaa Manden var fri for at aflægge Regnskab. I Fælliget ejede Manden 23 og Konen 13 foruden sine Klæder G. L. XI. 6), og paa Skifte udlægges Gjælden sem félag þeirra var (G. L. 115; Hk. 73). – G. L. og den dermed i denne Materie overensstemmende Hk. bestemmer paa den ene Side, at ingen Kone maa nægte sin Mand Fællig, medens der dog paa den anden Side fordres Arvingernes Samtykke, med mindre de faar Børn sammen. Egter nogen en Enke, som har Børn efter sin første Mand, maa Fællig ikke oprettes uden at Særkuldsbørnenes Fædrenefrænder først har faaet paase, at der ikke sker disse for fort. Tilsvarende Bestemmelser findes ikke i F. L. Efter alle Lovene skulde Fælliget lyses í fjöllda manna. Har Egtefællerne imidlertid levet sammen i faktisk Fællig, efter G. L. i 20 Vintre, efter F. L. i 12 Maaneder, lægger Loven deres Gods sammen. Den tilføjede Bibestemmelse om faktisk Fællig fremgaar paa det bestemteste af Ordforbindelsen i Artt. (G. L. 53 jfr. 125. F. L. XI. 6 og 8). Hk. omtaler aldeles ikke dette legale Fællig, hvilket er mærkeligt nok, da dens Bestemmelse jo var at afløse Graagaasen, hvori samme Forskrift fandtes. Og naar vi sammenholder den med dens Kilder, saa sees det tydeligt, at Udeladelsen er gjort med Flid;
