félag, der: „er svá gert, at þat átti at rofna“». I dette Tilfælde
var det vedtagne Forhold alene Norm for deres gjensidige
Ret og Nydelse medens Egteskabet varede, men ved dets Opløsning
skulde det oprindelige Forhold igjen indtræde (se Festaþ. 17).
Dette var saaledes et Slags udvidet Husholdningsfællig, eller
en Mellemting mellem dette og det Almindelige. Det omtales for
Resten ikke meget.
At, som det undertiden heder Loven lægger Egtefællerne Gods sammen, fandt Sted, dersom det ikke kunde oplyses, hvad der oprindelig maatte være bestemt om Egtefællernes Formueforhold, og de derhos havde levet sammen i faktisk Fællig[1] i det mindste i 3 Aar. Desuden fordres det, at Manden ved Egteskabets Indgaaelse, efter at mundr er betalt, maa have ejet mindst 1 Mark (= Munderens mindste Beløb) eller være en saa meget dueligere Husholder. Det samme var endelig ogsaa Tilfældet, hvis begge ved Egieskabets Indgaaelse aldeles intet ejede. Virkningen af dette legale Fællig var, at Manden var Lodtager for 2 Tredjedele og Konen for 1 Tredjedel i alle Erhvervelser og Forpligtelser. For Resten gjentages det oftere, at enhver af Parterne kan forhindre Fælligets Indtrædelse ved at oplyse det virkelige Forhold, saaledes, som der udførlig foreskriveg i Festaþ. 23.
Sluttelig skal endnu kun udhæves som et betegnende Bevis paa Islændernes Synsmaade i denne Henseende, at det var Skilsmissegrund, naar den ene Egtefælle fik fattige Slægtninger at forsørge, saa at der var Grund til at befrygte, at det kunde komme til at gaa ud over den andens Formue (Festaþ. 14). Ved en senere Lovbestemmelse (Kap. 53, der ikke findes i Cod. reg.) er denne Grund til Skilsmisse bævet, og i dets Sted bestemt, at de Trængende i saa Tilfælde skal føres over til sine øvrige Slægtninger efter de almindelige Regler. Jfr. her for øvrigt ogsaa den ovenfor anførte Úm. þ. 29 og 34.
- ↑ Der staar i Graag. {{antikva|Festaþ.} 20: „ef bau hafa búit“. Jeg forstaar det imidlertid som anført, i Overensstemmelse med G. L. 53 og F. L. XI. 8 og 6 i. f. Det vil altsaa ikke sige andet, end at Loven giver et Bidrag til at udfinde, hvad der har været Parternes Mening, naar de oprindelig har givet den ubestemt tilkjende. Graag. paabyder intetsteds Fællig mellem Egtefolk.
