Dette synes dog ikke at have været den eneste eller værste
Mangel, hvoraf Bestemmelsen lider. Endnu farligere for Retssikkerheden
maa dens sidste Passus have været, hvis den forstodes
efter sit bogstavelige Indhold. Efter den tilkom der nemlig
et saadant Document offentlig Troværdighed, naar de tilstedeværende
Mænd ikke længere kunde føres som Vidner, og heraf fulgte
altsaa, at Besidderen af en fast Eiendom skulde blive retløs lige
over for et gammelt ham ubekjendt Document, der indeholdt, at
hans Hjemmelsmand havde disponeret over Eiendommen, forinden
den blev ham overdragen, hvilken Omstændighed maatte have
medført en overmaade stærk Fristelse til at skrive falske Documenter.
Men til denne Forbrydelse findes der faa Spor i de
trykte Diplomer, (jfr. I. No. 1068), og sandsynligviis har man
i det virkelige Liv taget lidet Hensyn til et ældre Document
af dette Slags, hvis Tilværelse havde været holdt hemmelig, eller
naar der ikke kunde fremskaffes Vidner, som i nogen Grad kunde
oplyse dets Historie.
Det maa for øvrigt bemærkes, at ligesom Lovstedet maaskee ikke tænker sig, at Documentet blev oprettet strax Contracten afsluttedes, saaledes har man i Praxis ofte skrevet det lang Tid derefter deels efter Parternes, deels efter Vidnernes Forklaring, men da gjerne i hines Overvær. Det behøver ikke videre at udhæves, at dette medførte en Forringelse i Garantien for at Transactionen virkelig havde fundet Sted paa den Tid som det i Documentet maatte være opgivet. Efter Diplomerne synes det endog, som om man ikke har anseet Forskriften om Oprettelsen af skriftlig Contract for obligatorisk og at man altsaa har fortolket M. L. Kjøbebolk Cap. 11 derhen, at den kun havde til Hensigt at tillægge de sammesteds omhandlede Documenter Beviiskraft, naar Vidnebeviis ikke kunde haves. I det mindste vides det intetsteds i Diplomerne at forekomme Exempler paa, at en Overeenskomst af det omhandlede Slags frakjendtes Gyldighed, fordi den ikke var skriftlig affattet, hvorimod man finder en Deel Exempler paa mundtlige Overdragelser, der omhandles som gjældende, se I. No. 254 og 257 jfr. No. 57 og II. No. 71, som vise, at man undertiden har kjøbt Vidner for at skaffe sig Beviis for paastaaede Rettigheder over fast Eiendom.
Hvad angaar Omfanget af det i M. L. Kjøbebolk Cap. 11
