tidligere havde faaet den pantsat som veð eller faaet den i tak eller havde leiet den, deels at der muligens kunde gives ham ubekjendte Odelsmænd til Eiendommen, som kunde indløse den for den maaskee ubetydelige Kjøbesum, hvorfor en Anden tidligere havde kjøbt den af den odelsberettigede Eier. Og denne Usikker- hed for dem, som kjøbte Jord, eller betingede sig specielle tinglige Rettigheder i fast Gods, maatte endog i saadanne Tilfælde, hvor de kom til at collidere med ældre præscriptible Rettigheder, paa Grund af mange Præscriptionsfristers Længde, samt paa Grund af den vide Udstrækning, hvori Lovene anerkjende Sætningen: agere non valenti non currit præscriptio, blive temmelig langvarig.
De Forandringer i de herhen hørende Partier af Lovgivningen, som Magnus Lagabøters Love have indført, ere ikke ganske ubetydelige. Adgangen til at indtale Rettigheder, som i lang Tid ikke havde været gjort gjældende, blev meget udvidet, navnlig i Sammenligning med, hvad den var efter F. L. Dernæst bortfaldt Nødvendigheden af Skjødning ved Afhændelse af Jord samt den dermed forbundne offentlige Bekjendtgjørelse eller Vedgaaelse af Salget hvorimod det blev foreskrevet, at Contracter om Jord og Løsøre af betydeligere Værdi skulde oprettes skriftligt under gode Mænds Segl.
Vi skulle nu nærmere betragte disse Forandringers Betydning.
Den offentlige Lysning til Thinge eller i Mænds Forsamling er ikke bortfalden i Magnus’s Love; den paabydes der i adskillige Tilfælde og deriblandt enkelte, i hvilke den kan have været af Interesse for Trediemand, se Arvebolk Cap. 3 om Fællig, Landabrigð Cap. 3 om Lysning af Odelsskifte, Cap. 4 af Odelsret og Pengemangel, Cap. 13 om Retten til at indløse forsölujörð. Saa meget større Opmærksomhed maa det vække, at den nyere Landslov aldeles ikke har optaget de ældre Bestemmelser om Skjødnin gved Overdragelse af Jord til Eiendom og om den offentlige Constatering af denne Act, men istedet derfor kun paabudt skriftlig Oprettelse af Kjøbecontracter om fast Eiendom og Løsøre over 10 Marks Værdi, M. L. Kjøbebolk Cap. 11. At det har været Meningen at gjøre Skjødning samt de den ledsagende Formaliteter øverflødige, maa være klart; saaledes har man ogsaa i de-
