Følge af Rettighedshaverens Umyndighed eller Fravær, at det ikke bliver den for Tilfældet bestemte almindelige Frist, inden hvilken hans Ret præscriberes, efter at han er bleven myndig eller kommer tilstede, men at der gives ham en anden Frist til at indtale sin Ret, se G. L. Cap. 122 og F. L. IX. 30 og XII. 1.
Det er saaledes klart nok, at den, som betingede sig en tinglig Ret, efter G. L. og F. L. bortseet fra den Garanti, som laa i hans Hjemmelsmænds Personlighed, havde liden Sikkerhed for, at han virkelig skulde forblive i Nydelsen af sin Ret, uforstyrret af ældre Rettighedshavere, om hvis Krav han maatte være uvidende. Det er især ved Løsøre, at Usikkerheden synes at have været stor; det var nemlig ikke nok, at den, der vilde erhverve Rettigheder i samme, saaledes som det ogsaa efter vor nu gjældende Ret er Tilfældet, maatte forvisse sig om, at den, med hvem han indlod sig, var Eier, men han maatte ogsaa undersøge, hvor vidt Medcontrahenten eller hans Hjemmelsmand havde indrømmet nogen Anden en speciel tinglig Ret over samme. Dette har imidlertid i Virkeligheden sandsynligviis ikke været forbundet med saa stor Fare for Retssikkerheden, da specielle tinglige Rettigheder over Løsøre vel have været sjeldne, og Løsøret dengang upaatvivlelig har udgjort en langt ubetydeligere Deel af Nationalformuen end nu, skjønt det dog ogsaa paa den anden Side kan bemærkes, at Løsøre dengang stod i en efter vore Anskuelser overordentlig høi Priis i Sammenligning med Jord. Med Hensyn til Jordegods vare vel Retsreglerne mere betryggende, da Overdragelse af Eiendomsret og vel ogsaa af Panteret i dens hyppigste Form, nemlig som Salg til stefnu, mála eller forsölu sandsynligviis i Almindelighed foregik offentligt. At imidlertid Kjøberens Udsigt til at beholde den kjøbte Jord ikke har været meget sikker, indsees let, naar man betænker, deels at den gamle Lysning eller offentlige Skjødning ikke saaledes som vort nuværende Thinglæsningsvæsen, hvis Virksomhed fornemmelig er støttet paa Transactionernes Indførelse i offentlige Protocoller, medførte, at der altid gaves bestemt Adgang til at erhverve Kundskab om de en Eiendom vedkommende Afhændelser, deels at Kjøberen, selv om han havde kjøbt Eiendommen af den Mand, hvem den sidst var tilskjødet, kunde berøves samme af Trediemand som
