G. L. Cap. 53 og F. L. XI. 5 og 8 om Lysning af Egtefællers Fællig og Hustruens heimanfylgja, og de allerede forhen omhandlede G. L. Cap. 272 og 276, 290 og 291 samt F. L. XII. 7, som paabyde Lysning af Løsningsret til Jord, jfr. ogsaa G. L. Cap. 87 jfr. N. L. Odelsb. Cap. 3, som paabyder Lysning af Odelsskifte, efter Lovstedets bogstavelige Indhold dog kun for det Tilfælde at nogen af Sameierne ikke har indfundet sig ved Skiftet, og hvor saaledes dette er foretaget af Andre paa hans Vegne. Blandt de Rettigheder for hvilke offentlig Lysning saaledes er foreskreven, er der imidlertid nogle, hvis Bekjendtgjørelse kan interessere Trediemand, hvilket navnlig gjælder om Odelsretten og den contractmæssige Løsningsret af Jord.
Derimod indeholde de ældste norske Love ingen Bestemmelser om Thinglysning af Leieret, eller, som Tilfældet er i Hákonarbók Cap. 85, af Panteret i fast Gods. For saa vidt angaaer Over- dragelse af gjenkaldelig eller uigjenkaldelig Eiendomsret til Jord, har det dog nok været deres Mening, at den maatte constateres offentlig. I det mindste udbringes vistnok rettest dette Resultat ved Fortolkningen af G L. Cap. 292, idet man ikke bør antage, at den Passus: hvervitna þess er þeir verða á sáttir kaupi ok sali etc. hjemler Parterne Ret til naar de ere enige om, at Skjødningen er foregaaet lovformelig, at undlade at indfinde sig til Thinge for der at forkynde Transactionen, men kun, at den i saadant Tilfælde fritager dem for derom at føre Vidner. Af F. L. kan man vistnok ikke med Bestemthed see, at det har været nødvendigt offentlig at forkynde Salg af Jord, men denne Lov har heller intetsteds indladt sig paa nøiagtig at omhandle Formerne for saadanne Eiendomsoverdragelser. At de have foregaaet paa en høitidelig Maade, viser saavel XI. 8, som IX. 4, 22, X. 28 og XII. 1, og at den i de sidst nævnte Lovsteder omhandlede Tilsigelse af Tryghed i Jordens Besiddelse har maattet foregaa offentlig, kan man vistnok uden Betænkelighed antage.
Frosta.- og Gulathingslovene indeholde desuden en Deel andre Bestemmelser, hvis Hensigt det er under visse Betingelser at sikre Besidderen af en Gjenstand mod ældre Rettigheder i samme. Det er deres Forskrifter om Præscription af tinglige Klager (fyrnska), hvilke Forskrifter især i Frostath. L. ere særdeles mærkelige. Denne Lovs X. 1 paalægger saaledes, hvorledes man end
