gelen ikke er fra den tidligere Rettighedserhververs, men fra deres fælles Hjemmelsmands Side, han har at befrygte forsætlig Fordølgelse af de over Tingen stiftede Rettigheder, og det er følgelig Adgang til uafhængigt af den Sidstes Forklaringer at erhverve Kundskab om disse, Trediemand tiltrænger, altsaa en saadan Adgang, som vort nugjældende Thinglæsningssystem aabner ham.
Her maa det da vække vor Opmærksomhed, at vore ældre Love i visse Tilfælde have foreskrevet et Slags Thinglæsning, eller en offentlig Lysning. Denne Bekjendtgjørelse behøvede imidlertid ikke at foregaa netop paa Thingene, men kunde ogsaa skee i fjöllda manna, i Mænds offentlige Forsamlinger overhoved, ved Kirke, paa udrustet Skib, ja endog i Gildehuus, altsaa hvor den Bekjendtgjørende undertiden kunde raade for, hvo der skulde være tilstede, og hvor Handlingen saaledes næsten tabte sin offentlige Characteer, se G. L. Cap. 292, F. L. XI. 5 og M. L. Arvebolk Cap. 3. Det gjælder dog vistnok ogsaa om denne Bekjendtgjørelse, at dens Hensigt har været mere at sikre Rettighedshaveren tilstrækkeligt Beviis og at forebygge Tvistigheder om factiske Forhold, end at betrygge Trediemand. Den er nemlig næsten udelukkende paabuden som en Betingelse for Stiftelsen og Vedligeholdelsen af, eller simpelt hen som Beviis for nogle af de Rettigheder, der dengang vare af størst Vigtighed, navnlig Familierettighederne, se G. L. Cap. 57 om Lysning af, at en Fader, som tidligere urettelig, men i god Tro havde fralagt sig Paterniteten til et Barn, vedkjender sig dette, Cap. 58 om Lysning hver 20de Vinter af Ætledning, Cap. 122 om Lysning af den umyndiges Arveret, naar han ikke møder paa 7de eller 30te Dag, efterat Arven er falden, Cap. 125 om Lysning inden 20 Vintre efter Begyndelsen af et Samliv med Frille af, at dette Samliv intet Egteskab er, Cap. 127 Lysning af det saakaldte Umageskifte mellem Frænder som Betingelse for, at den Frænde paa hvis Lod en formuende Umyndig var falden, skulde have Fortrinsret til Arv efter ham Cap 130 om Lysning af den Umyndiges Indtrædelse i sin Ret som myndig Mand, F. L. IX. 5 om Lysning af, at en Mand er gestfeðri hos en Anden som Betingelse for dennes Arveret, IX. 12 om den Frigivnes Lysning hver 10de Vinter af, at han har gjort sit Frelsesøl,
