XIV. 2 og M. L. Odelsb. Cap. 17. Derimod kunde det maaskee ansees tvivlsomt, om Leietageren med bindende Virkning for Kjøberen kunde betinge sig Fritagelse for overeensstemmende med §. L. XI. 2 og M. L. Landsleiebolk Cap. 1 i. f. at tilbagelevere Gaarden, naar hans Jorddrot blev Boeslidsmand, men efter Lovenes klare Grundsætninger kan dog dette ikke benegtes.
En saa udvidet Adgang til at behefte saavel fast Eiendom som Løsøre med tinglige Byrder af hvilket som helst Indhold synes at have maattet medføre stor Opfordring til gjennem særegne Institutioner for saa vidt saadant maatte være muligt, at værne om Trediemands Retssikkerhed, og altsaa at forebygge, at den, som erhvervede en Gjenstand skulde lide Tab derved, at det senere godtgjordes, at den uden hans Vidende var beheftet med ældre tinglige Forpligtelser eller endog solgt til en Mand, der ikke havde erholdt den overleveret. Man kunde vel ved en løs Betragtning fristes til at antage, at Samfundet dengang besad for liden Udvikling til, at den af et saadant System flydende Fare for Retssikkerheden kunde blive stor, men denne Anskuelse stemmer ikke med de historiske Efterretninger om hiin Tid. Vi vide saaledes at Samfærselen dengang ikke sjelden har bragt Personer i Forbindelse, som ikke vel kunne forudsættes at have kjendt hverandres Stilling; vi have Vidnesbyrd om, at man hyppigen foretog lange Reiser for at drive Handel og Omtuskning, og Lovene indeholde endog Forskrifter, som vise, at Flere have givet sig af hermed, end man har anseet ønskeligt. Lovene forudsætte ogsaa ofte, at Jord tilhører Personer som bo i et andet Fylke eller Lagdømme end det, hvori den er beliggende, og vore Diplomer afgive talrige Exempler paa, at en Mand har eiet store Jordegodser, adspredte rundt om i Landet, og at disse Jordegodser forøgedes eller formindskedes gjennem Transactioner i hvilke det neppe kan antages, at Kjøberens Kundskab om Sælgerens Stilling altid kan have sat ham istand til at bedømme dennes Evne til at præstere fuld Hjemmel.
Ikke desto mindre mangler der i vore ældre Love, om end ikke ethvert Spor til at man har følt og søgt at afhjælpe den paapegede Fare for Retssikkerheden saa dog enhver Institution, som i saa Henseende skulde kunne udrette noget Klækkeligt. Man seer vistnok, at Lovene have lagt an paa at skaffe Overeenskomster
