undersøge, hvor vidt en saadan Styrke tilkom Rettigheder, der enten ikke ere omhandlede i Lovene, eller for saa vidt de henhøre til nogen i disse omhandlet Art, i sit Indhold afvige fra de Bestemmelser eller Forudsætninger Lovene desangaaende have opstillet. Det kan nemlig spørges, hvor vidt en contractmæssig betinget Hjemfaldsret over en Eiendom, et paa en Gaard heftet Føderaad, en Afgiftspligt, en Servitut eller en Leieret over Jord, som var stiftet paa længere Tid end i Lovene forudsat (i Regelen 1 Aar efter G. L. og 3 Aar efter F. L.), eller en Leieret, som skulde give Leietageren større Raadighed eller mindre Forpligtelse med Hensyn til Eiendommen, end i Loven bestemt, kunde gjøres gjældende mod den, som senere uden Kundskab om disse Byrder maatte have kjøbt Eiendommen eller i samme erhvervet specielle Rettigheder der af Lovene udtrykkelig tillægges tinglig Characteer. Det kunde maaskee herved blive bemærket, at man ved at opkaste et saadant Spørgsmaal stiller sig paa et ganske andet Standpunct af juridisk Betragtning, end det der tilhører hine Tider, hvis Retsbevidsthed neppe har været udviklet nok, til under Eet at sammenfatte alle de forskjellige Forhold, som maa finde sin Afgjørelse ved Løsningen af et saa almindeligt Spørgsmaal. Upractisk har imidlertid ikke dette Spørgsmaal været; thi vel have de i Lovene specielt omhandlede Rettigheder aabenbart været de i det daglige Liv hyppigst forekommende, men til de dersteds ikke omtalte høre enkelte, som efter Sagens Natur nødvendigviis maa have existeret, og hvis Forekomst i det practiske Liv kan godtgjøres i de fra hiin Tid os overantvordede Documenter. Hvad Servituter angaaer, saa omtales endog enkelte Slags deraf i Lovene selv, om end ikke som Gjenstand for contractmæssig Stiftelse; saaledes nævne G. L. Cap. 81 og 90 samt F. L. XIII. 10 hævdede Veirettigheder og Ret til Landingssted paa Andenmands Grund, og F. L. XIII. Cap. 9 i. f. et Slags negativ Servitut, nemlig Ret til at forbyde den nedenfor boende Eier at benytte sig af den ham i Almindelighed tilkommende Adgang til at gjerde tvers over den gjennem hans Eiendom løbende Aa. Diplomatarium Norvegicum, 1ste Saml. No. 255, 291, 581 og 621, opviser Exempler paa contractmæssig stiftede Havne- og Hugstrettigheder. Dette Verk omtaler ogsaa mange andre Rettigheder, som efter sin Beskaffenhed maa være
