eller ikke, se M. Bylov Cap. 9. Ved Afhændelse af Jordegods krævede G. L. Cap. 292 Skjødning, hvortil udfordredes at Kjøberen tog Muld fra visse bestemte Steder af Eiendommen, og at derom førtes Vidner paa Thing eller inden anden offentlig Forsamling, eller at Kjøber og Sælger i Forening erklærede, at Muld var tagen paa ret Maade. I F. L. omtales ogsaa Skjødning, endog hvor der forbeholdes Løsningsret til Eiendommen, see XII. 1, men IX. 4 viser, at denne Afhændelsesmaade ikke var den eneste gyldige, hvorimod Eiendomsretten ogsaa kunde overdrages ved vidnesfast Tilsigelse af Tryghed i Jordens Besiddelse, se IX. 22 X. 28 og XII. 1. Skjødningen har for øvrigt neppe været nogen symbolsk Overleverelse af Eiendommen, men kun en høitidelig Form for Contractens Afslutning, og efter M. L. Landslov er denne Form bortfalden, hvorom Mere senere hen. Hvad Pant angaaer, saa forudsætte saavel G. L. Cap. 50, som F. L. IX. 28 og M. Kjøbebolk Cap. 20 bestemt, at den pantsatte Ting kan forblive i Eierens Besiddelse uden at Panthaverens Ret til at søge sin Fyldestgjørelse i samme, hvis Eieren senere maatte sælge den til Trediemand, derved bortfalder; ligeledes kan det bemærkes, at de nys nævnte Lovsteder som omhandle tak, ikke indeholde nogen Forudsætning om, at de beheftede Gjenstande overleveredes Rettighedshaveren. At Leie medførte tinglig Ret, selv om Leietageren ikke havde taget den leiede Ting i Besiddelse, fremlyser ogsaa af adskillige Lovsteder. Saaledes beftemme G. L. Cap. 78 og M. L. Landsleiebolk Cap. 6, at den skal have Jorden, som først leiede eller tog den, hvilket sidste Udtryk, som de nærmeste Capitler (G. L. Cap. 79 og M. L. Cap. 5) foruden mange andre vise, bruges om Indgaaelsen af Leiemaalet, ikke om Besiddelsestagelsen jfr. ogsaa F. L. XIII. 17, som bestemmer, at den, som allerede har taget Jorden i Besiddelse, naar han ikke kan bevise, at han har leiet, før en anden Leiecontract af beviislig Alder blev indgaaet, kan fordrives i Kraft af denne.
Ved den hidtil givne Udsigt over de forskjellige Slags tinglige Rettigheder som omhandles i de ældre Love, er det imidlertid ingenlunde bragt paa det Rene, i hvilken Udstrækning vor ældre Ret har tillagt de over en Gjenstand betingede Rettigheder Gyldighed mod Trediemand. Det staaer endnu tilbage at
