Landslov, Arvebolken Cap. 5, hendes Gods, saa længe hun levede. Chr. den IV.s norske Lov, Arvebolken Cap. 5, gaaer derimod videre, idet den synes at tillægge ham Eiendomsret over Løsøret, medens han dog kun beholder hendes Odelsgods, saa længe han selv lever.
Af tinglige Sikkerhedsrettigheder kjende Lovene foruden det forhen omtalte forsölumál tillige Pant (veð), som omhandles i G. L. Cap. 50, F. L. IX. Cap. 28, M. L. Landsleiebolk Cap. 33 og Kjøbebolk Cap. 14 og 20, efter hvilke Bestemmelser det kunde stiftes baade som haandfaaet Pant og som Underpant, samt baade i fast Gods og i Løsøre. Panteretten kunde ikke alene gjøres gjældende paa Skifte efter Eiermanden, se G. L. Cap. 115 og M. L. Arvebolk Cap. 13, men ogsaa mod Trediemand, til hvem Pantet urettelig maatte være overdraget. Til stiltiende Panterettigheder kjende derimod de ældre Love næsten aldeles ikke, og navnlig fortjener det at bemærkes, at ingen saadan tilkom Hustruen i Mandens Bo, naar hun for sit Gods maatte have Fordring paa samme, se G. L. Cap. 115 og M. L. Arvebolk Cap. 5. De eneste Nettighever, de ældre Love omtale, der paa nogen Maade skulde kunne henregnes til de stiltiende Panterettigheders Classe, maatte være den Jorddrotten efter F. L. XIII Cap. 1 og M. L. Landsleiebolk Cap. 2 og 4 tilkommende Ret til for ubetalt Landskyld og Aabod at indhøste saa meget af Afgrøden, som udkræves til at dække hans Fordring, samt maaskee den Saaredes og Kongens Ret i den Beskadigendes Bo efter F. L. IV. 12.
De ældre Love omtale et Slags Borgen (tak), som den, der vilde anlægge Proces med en Anden, kunde kræve. G. L. Cap. 102 og F. L. X. 26, 27, 31 nævne den kun i Forbigaaende og M. L. Landslov sees endog med Forsæt at have udeladt de Bestemmelser desangaaende, som findes i de øvrige Love og navnlig i hans Bylov, see Thingordn. Cap. 6 og 12 sammenlignede med Bylovens Thingordn. Cap. 5 og G, Landslovens Kjøbebolk, Cap. 2, 3, 4, 7, 8 og 10 sammenholdte med Bylovens Kjøbebolk Cap. 3, 5, 9, 10, 12, 13, 24 og 25. Det er ogsaa fornemmelig i denne og den ældre Bylov, Bjarkøretten (Cap. 52, 98, 108 og 111) tak omhandles, og hvor uklare end deres Bestemmelser for øvrigt ere, synes man dog af M. Bylov Kjøbebolken Cap. 10, 12, 24
