Benævnelse landabrigð, maa vække Tvivl om denne Menings Rigtighed. Dertil kommer, at denne Fortolkning efterlader flere Bestemmelser endog i G. L., paa hvilken Lov den for øvrigt nærmest skulde støtte sig, uforklarlige. Hvis saaledes Odelsløsningsret ikke skulde tilkomme Andre end de ved Godsets Salg levende Odelsberettigede, maatte Løsningssummen efter G. L. Cap. 277 altid være den for Jorden erlagte Kjøbesum, men denne Mening kommer i Strid med Forudsætningen i G. L. Cap. 266 – 269, som omhandle den almindelige Odelsproces og bestemme, at Jorden skal løses efter Taxt. For at løse denne Collision kan man ikke antage, at Løsningen efter Taxt skulde finde Sted, naar der opstod Proces, men Løsning for Kjøbesummen, hvor Fravigelsen skede i Mindelighed; thi uden at tale om, at denne Distinction vilde lede til Urimeligheder, bliver den umulig af den Grund, at ogsaa Cap. 277 forudsætter, at Godset fradømmes Besidderen. For at gjøre Forudsætningen Fyldest, maa det derfor antages, at Odelsløsning ogsaa kan foretages af Andre, end de ved Salget levende Odelsberettigede, nemlig af de senere fødte Medlemmer af Ætten, til hvem ingen Lovbydelse har kun- net foregaa, og mod hvem heller ikke Præscriptionen har kunnet begynde at løbe, førend de opnaaede Myndighedsalderen eller de, for saa vidt de tilhørte Kvindekjønnet, vare blevne gifte. Ved at vælge denne Udvei kommer man vistnok i Strid med tvende i vor nu gjældende Odelsret antagne Sætninger, nemlig at Odelsret ikke tilkommer dem, der ere fødte, efterat Godset er gaaet ud af Familien, og at Ingen, som selv har tabt sin Odelsret, kan transmittere Odelsret paa sine Børn, men begge disse Sætninger ere af meget senere Oprindelse og kunne derfor ikke rokke den her forsvarede Mening, som uden Tvivl langt bedre passer med de ældre Loves Forestillingsmaade, idet man da ogsaa her, som saa ofte ellers, kom til at fastholde Ætten som det egentlige Retssubjcct. Gjennem denne Fortolkning faaer man altsaa ud, at Odelsløsning kunde finde Sted meget længere efter Salget, end det vilde være muligt, hvis man kun tilstod de ved Salget levende Medlemmer af Ætten Løsningsret; efter vor Opfatning har nemlig den odelsberettigede Æt Adgang til at løse Godset, indtil den fremmede Æt, som besidder det, selv vinder Odel. Den afgiver imidlertid i og for sig ingen Løsning af Collisionen
