Eiendomsretten anerkjendes derfor heller ikke som tinglige, med mindre det behæftede Løsøre er i Rettighedshaverens Besiddelse, da han naturligviis har en Retentionsret over samme.
Dette System har imidlertid ikke altid været gjældende i vort Land, og Gjenstand for nærværende Forelæsning skal det blive, at give en Oversigt over den Udstrækning, i hvilken tinglige Rettigheder have været kjendte i vor ældre Ret, samt at undersøge, hvor vidt og gjennem hvilke Institutioner den har søgt at beskytte Erhververen af yngre tinglige Rettigheder i Forhold til ældre Rettigheder over samme Gjenstand.
Vore gamle Løve omhandle som jura realia foruden Eiendomsretten adskillige Brugs-, Sikkerheds- og Løsningsrettigheder.
Eiendomsretten var ikke alene med Hensyn til Indhold meget uindskrænket, men blev ogsaa i Almindelighed, naar bortsees fra Bestemmelserne om Præscription af Vindicationsklagen, opretholdt i alle Conflicter med Besiddere, som ikke udledede sin Ret fra Eieren selv. At Eiendomsretten ikke fortabes derved, at Tingen gaaer ud af Eierens Besiddelse mod hans Vilje, altsaa gjennem ulovlig Bemægtigelse fra Andenmands Side eller ved Hændelse, sees saaledes af Gulathingslovens Cap. 144, 145 og 256, Frostathingslovens II. Cap. 35, XIV. Cap. 12, og Magnus L. Landslov, Kjøbebolk, Cap. 19 og 26, Tyvebolk, Cap. 3, 4 og 12, og at Eiendomsretten fremdeles kan gjøres gjældende, selv om den, der ulovlig har disponeret over Andenmands Eiendom, er kommen i Besiddelse af Tingen med Eierens gode Vilje, vise G. L. Cap. 49, jfr. Cap. 40 og M. L. Kjøbebolk Cap. 10 og 13, – som forudsætte, at en Gjenstand, der er solgt uden tilstrækkelig Hjemmel, kan fravindiceres Kjøberen, – G. L. Cap. 72, F. L. XI. Cap. 4 og og M. L. Arvebolk, Cap. 1 og 2, hvis Slutningsbestemmelser forudsætte, at Eieren kan tilbagesøge, hvad han har bortlaant, og som uden hans Vilje er givet en Kone i Medgift.
Imidlertid er ikke Vindicationsretten, endog bortseet fra Præscriptionsbestemmelserne, aldeles ubetinget, idet den i et Par Tilfælde, hvor Sælgeren har havt nogen, men ikke tilstrækkelig Dispositionsret over Tingen, deels bortfalder, deels kun tilkommer rette Eier som subsidiært Retsmiddel. Efter G. L. Cap. 48 gaaer nemlig et Salg, hvorved en Sameier uden de øvriges
