Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/219

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
213
efter de gamle norske Love.

betinget Ret Sikkerhed i Forhold til Trediemand. Panteretten kunde nemlig være et accessorium til hvilken som helst obligatio, selv om den forfaldt i Terminer, (fr. 5 D. XX–1), og Panteretten forblev i Kraft selv om dens personlige Klage bortfaldt, (fr. 2 Cod. VIII–31), og da der neppe i Lovens øvrige Bestemmelser er Noget til Hinder for saadant, maatte man altsaa, naar man ved Contract havde betinget sig en Gjenstand til Leie, Pengeafgifter eller andre Præstationer af fast Eiendom, kunne lade sig stille Pant til Sikkerhed for Contractens Opfyldelse, og da Panteretten ogsaa her maatte blive virksom mod Trediemand, bortfaldt altsaa paa det Nærmeste den Garanti for denne, som skulde ligge i Indskrænkningen i Antallet af de som tinglige anerkjendte Arter af Rettigheder. Men en saadan Anvendelse af Panteretten vides dog de romerske Jurister ikke at have tænkt sig. Betænkeligt for Retssikkerheden maa det ogsaa have været, at Romerretten opretholdt Eiendomsretten i hvilken som helst Form i Conflict med senere uafhængigt stiftede Rettigheder, idet den anerkjender Gyldigheden ogsaa i Forhold til Trediemand af et pactum reservali dominii eller andet pactum adjectum, der gaaer ud paa at forbeholde Sælgeren en betinget Eiendomsret over en Gjenstand, der for øvrigt overdrages Andenmand til fri Disposition. For Trediemands Sikkerhed opstiller Romerretten her ingen anden Garanti, end den, der ligger i Bestemmelserne om usucapio og præscriptio actionum. Thinglæsning kjendte den derimod ikke. I vor nu gjældende Ret knytte, som bekjendt, for en stor Deel de reelle Rettigheder, navnlig over fast Eiendom, sig til Thinglæsningen; ihvorvel der nemlig gives saadanne, som ikke kunne erfares af Thinglæsnings-Protocollerne, saa maa dog ethvert Overdragelsesdocument og enhver Contract, hvorved reel Ret skal stiftes over fast Eiendom, thinglæses, ligesom man gjennem Thinglæsning, i visse Tilfælde i Forbindelse med særskilt Overdragelse N. L. 5–3–309, Lov af 9 August 1839 § 2 Lit. b., N. L. 5–8–16 og Fr. 4 December 1795, kan sikre enhver lovligen betinget Ret, lige meget af hvilket Indhold den end maatte være, Gyldighed i Forhold til Trediemand. Med Hensyn til Løsøre er derimod Thinglæsning hverken fornøden eller virksom udenfor de Rettigheders Vedkommende, for hvilke Thinglæsning specielt er foreskreven og andre Rettigheder over Løsøre end disse samt