Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/217

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
211
efter de gamle norske Love.

gjennem længere Tidsrum har været i uforstvrret Besiddelse af en Gjenstand eller Rettighed Krav paa at beholde den uanseet Andres ældre og bedre Ret, deels til at negte den, som har ladet længere Tid hengaa uden at indtale en ham tilkommende, men betagen reel Ret, Adgangen til at gjøre den gjældende gjennem Søgsmaal.

Nødvendigheden af at forebygge Collisioner mellem ældre og yngre reelle Rettigheder gjør sig imidlertid følt med meget forskjellig Styrke paa det menneskelige Samfunds forskjellige Udviklingstrin. Saalænge Samfundet endnu befinder sig i sin Barndom, vil Lovgiverens Opmærksomhed nærmest være henvendt paa Forebyggelsen af de mere aabenbare og voldsomme Brud paa Retssikkerheden, ved Siden af hvilke den Fare, der er forbunden med de Collisioner, vi her omhandle, taber i Betydning. Og saalænge Samfærdsel og Handel hovedsagelig bevæger sig inden en snæver Kreds af Naboer, hvoraf hver Enkelts Formuesstilling og Forbindelser ere lidet indviklede og de øvrige vel bekjendte, ville disse Collisioner ikke forekomme meget hyppigt, og Lovgiveren kan da let komme til at forudsætte, at Enhver maa vide saa god Besked om de Personers Characteer, Eiendom og Vederhæftighed, med hvem han indlader sig, at det bliver Mangel paa tilbørlig Forsigtighed om Nogen f. Ex. leier Jord af en Mand, hvis Forholde han kjender saa lidet, at denne Jord befindes tidligere at være solgt til Trediemand, og hvis Uvederhæftighed berøver Leietageren Erstatning for det Tab, han herved maatte lide.

Men medens saaledes Betænkeligheden ved at tillægge lovligen betingede Rettigheder over en Gjenstand Gyldighed mod Trediemand i et mindre civiliseret Samfund ikke er forhaanden i samme Grad som paa et høiere Udviklingstrin, afgiver heller ikke i hiint det praktiske Livs Behov saa stærk Opfordring til at udruste enhver Rettighed, der efter sin Natur kan være reel, med den deraf flydende Styrke i Conflict med Trediemand. Retten til at holde sig til sin Medcontrahent er under saadanne Forholde ofte tilstrækkelig til at skaffe saa megen Sikkerhed, som Lovgivningen i Samfundets Barndom kan give. Eftersom Samfærdselen udvides, Creditsystemet udvikles og Landboforholdene compliceres, bliver derimod det Forlangende til Lovgivningen stedse