Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu/216

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
210
T. H. Aschehoug. Om tinglige Rettigheder

hvis Grændser ikke af sig selv falde i Øinene, i Virkeligheden ogsaa heelt og holdent tilhører ham, med mindre der enten i Personens eller Tingens Stilling og Beskaffenhed ligge særegne Grunde til Tvivl. Man henregner da Gjenstanden til hans Formue, naar der er Spørgsmaal om at bedømme hans Vederhæftighed, og man antager ham som fuldgyldig Hjemmelsmand ved Gjenstandens Salg, Bortleie eller Pantsættelse. Denne factiske Nødvendighed af at betragte Besidderen som Hjemmelsmand kan Lovgivningen ikke i alle Tilfælde lade ud af Betragtning. Dette gjælder imidlertid mindre i Forhold til Dem, som kun have erhvervet et obligatorisk Krav paa Besidderen, da de jo endog maa staa tilbage for yngre reelle Rettighedshavere, og deres Sikkerhed derfor hovedsagelig maa søges deels i den Forpligtedes af hans Ret over en enkelt Gjenstand uafhængige Vederhæftighed, deels i en let og hurtig Adgang til at tvinge ham til at rede for sig. Vistnok kommer den Sikkerhed, som ligger i Hjemmelsmandens personlige Vederhæftighed ogsaa den reelle Rettighedshaver tilgode, der har erhvervet sin Ret gjennem Contract, men denne Sikkerhed vil i Regelen for ham være af underordnet Betydning, og Adgangen til at gjøre sin Ret i Tingen gjældende mod enhver Trediemand, maa, da det netop har været en saadan Ret, han har villet erhverve, blive det Hovedsagelige. Ligesom saaledes paa den ene Side en Rettigheds tinglige Characteer gaar tabt, hvis den alt for let kommer til at ligge under i Collision med en Ret af yngre Oprindelse, saaledes svækkes paa den anden Side factisk den tinglige Rets Betydning i samme Grad som Rettighedshaveren udsættes for at maatte give Slip paa samme til Fordeel for ældre Rettigheder om hvis Tilværelse han ikke med Lethed har kunnet skaffe sig Kundskab. Dette har ledet deels til, hvor saadant var muligt, for Stiftelsen af tinglige Rettigheder at foreskrive visse Former, hvis Øiemed det er at bringe dem til almindelig Kundskab, deels til at negte at anerkjende enkelte ved Contract betingede Rettigheder, hvis ringe Betydning for det praktiske Liv tillader saadant, Gyldighed i Forhold til Trediemand, deels til at undlade at indrømme ethvert Krav, som udenfor Contractsforholde maatte erhverves paa en Persons Formue, reel Sikkerhed enten i det Hele eller en Deel af denne, deels til at tilstaa dem, der under visse Betingelser