Aabenbar blot Varianter til disse to Vers ere Landstads A 22 og 23. Første Linje heder her: fyrste var eg i úteksti (eller: eg var meg eingaang útekst eller útrekst); Landstad ved ingen Rede at gjøre for det sidste Ord, jeg antager Forvanskning af i úl–rekstri af rekstr m., Gang, Vandring, Omflakken (af rekkja, gaa, altsaa ensbetydende med útreising). Anden Linje 22: eg fór ivir (eller gönnom) dyraring og 23: ivir dyratroð (troð, f., betraadt Vei.) Begge disse Ord anser jeg for utvivlsomt forvanskede af tynnerrenne (gjennem det ogsaa forekommende tynnerring) og af tynnertroð; mulig har man ved denne Forvanskning tænkt paa de frygtelige Dyr paa Gjallarbroen, der siden omtales; Landstads Forklaring „Dyrkredsen, Solbanen“ passer ikke til de to sidste Verslinjer, finder aldeles ingen Støtte i Solsangen og er i det Hele uden Rimelighed; ligesaa er det en senere indkommen Forestilling naar Visekvæderne her tænke paa „Dørringen“ og „Dørstokken.“ De forskjellige, mer og mindre afvigende Varianter vise tydelig at L. A 22. 23 oprindelig falde sammen med L. A 31. 32 og her er tynnerrenne, tynnermó (d. e., som Visekvæderne rigtig forklare, Tjørnekrat, Slette fuld af Tjørne, af tynner, oldn. þyrnir; ikke – efter Landstads ugrundede Forklaring – Fortabelsens eller Forglemmelsens Bane) sikkert paa sit rette Sted. Dette er ikke alene klart af de to sidste Verslinjer men ogsaa af det med L. A 31. 32 nøie sammenhængende
fatike geve skó,
han tar inki berfött gange
paa kvasso tynnermó (eller: heklemó).
Man har altsaa tænkt sig, at Skyggens Vei først gaar over
- ↑ Varianten aðre for fyrste i V. 32 er uvæsentlig eller mindre rigtig, da der i begge Vers er Tale om samme Egn; den kan umulig opfattes saaledes, som Landstad S. 91 flg. mener; Olaf Aastasøn drømmer jo dog ikke to Gange, at han dør og farer til de Dødes Boliger. Jfr. den samme Forskjel mellem L. A 45 og 46.
