perdrix = Lat. perdix; trésor = Lat. thesaurus; Eng. bridegroom for bridegoom (Pott etym. Forsch. II, 92). I oldnorske Haandskrifter indskydes ofte r foran s og en anden Consonant (se Barlaams og Josaphats Saga udg. af Keyser og Unger S. XVIII; Gislason um frump. S. 68); jfr. Sv. Dial. Arslak = Aslak; marsk = mask; Sjæll. hærsken = hæsken (Familie); Eng. hoarse = Oldn. háss; Tyd. marzipan, Holl. marsepein = Fr. massepain; Fr. Marseille = Massilia (Pott etym. Forsch. II, 92).
En Overgang fra r til n synes undertiden at finde Sted i Efterlyden: dikkon = dokker, Oldn. ykkr, dikkan = dokkor, Oldn. ykkar; okko = Oldn. okkr, aakan = Oldn. okkar;[1] heldan = heldr? flein = fleir (eller er her at antage forskjellige Suffixer?) Ved flina = flira (ogsaa flisa) antager jeg forskjellige Afledningsconsonanter.
rf assimileres formedelst et følgende r til ff: voffermyss = vorfrumyss; Offersö = Orfyrisey (Munch S. 64).
Jfr. Fr. beffroi = bierfroi (Vagttaarn, Barfred).
rt assimileres til tt, især naar et andet r følger efter; vetta = verta; vyttr = vyrtr; ættr = ærtr; Pytten = Pyrtrinn (Munch S. 178, 194); Tuttuen = Turtur. (Munch S. 194).
Jfr. O. Sv. hvatte = hvarte (hverken); Dan. kattenegl = kartnegl; Jyll. svott = sort; Wangerog. wettel = Nht. wurtzel.
rv omsættes til vr: ovreld = orveld; hyvring = hyrving (dog jfr. Aasen Ordb.); avraang for arvaang = hardaang.
Jfr. Gr. παῦρος, γαῦρος rimelig for παρϜος;, γαρϜος (Pott etym. Forfch. II. 113).
Den i det norske Sprogs ældste Periode saa almindelige Overgang fra s til r griber nu ikke mere om sig. Dog mærkes: sirelrot = siselrot ved Dissimilation; fork = fausk, hvor man kan sammenligne det ovenfor omhandlede Indskud af r og saaledes antage et Mellemled forsk; omvendt bruges moskjen for morkjen eller vel nærmest for morskjen, hvor da s er indskudt (Sv. musken, mursken).
- ↑ Aasen Ordb. synes at udlede Genitivformen: dikkan af Accus. af Pron. Possess. Oldn. ykkarn, men en saadan Forklaringsmaade er dog neppe anvendelig ved Objectsformen.
