Den samme Overgang ved Dissimilation i Fr. rossignole
= Lat. lusciniola; Gr. φραγέλλιον = Lat. flagellum = Ital. fragello,
o. fl. (Pott etym. Forsch. II, 99). Ved Assimilation i
Span. ruiseñor = Fr. russignole; Portug. regra = Lat. regula,
Ital. cristero for clistero, Fr. remorqver af Lat. remulcum
(Pott Recension over Diez i Berlin. Jahrb. 1837. II, S. 93).
lf assimileres ved et efterfølgende l til ff i effelbein = elfenben.
Jfr. nedenfor om rf. Maaske er ogsaa gyppling for gylpling, besl. m. Skotsk gilpey = id.
lm omsæites til ml og omvendt: gilming = gimling; helma = hemla = hendla (jfr. timla = tindla).
Jfr. nl = ln (Aasen Gr. § 107). Jyll. tamle = talme (mangle); Dan. famle rim. = Oldn. fálma (dog jfr. Diefenb. Got. Wtb. I, 374). Span. vilma = Lat. viminale.
ls assimileres til ss: Basseberg = Baldsberg (Munch S. 176); Niss for Nils; Hessevaag = Hellisvágr (Munch S. 99).
Jfr. Eng. Assy = Alice; og Bortkastelsen af l, f. Ex. i Myklebust = Miklibólstaðr.
r indskydes i Ord, hvor det allerede før er tilstede: aarder = aader (fiske –) foreldre = forelde, fivreld; ærtr = Oldn. ert; sursvorta = susvorta; kursumar = kusimra; Grönnerud = Gunvararruð (Munch S. 156); Trosterud = Þostaruð (Munch S. 194). Ogsaa ellers indskydes r; saaledes i Efterlyden foran en anden Consonant, især s; byrsa = Dan. bösse; pars = pass; kaars (hos Hallag.) = kaas, kos; varsle (h. Hallag.) = vasle; Settersok = Siktesoke, Syftesoke; Kjersegg = Kæsisegg (Munch S. 194); pargasi = bagage. I Forlyden efter en anden Consonant (hvor man dog ved de enkelte Tilfælde ofte kan være i Tvivl, om Udfalden eller Tilskud af r skal antages): spruns (Sv. sprund, Est. prunt) = spuns; skrolla (Dan. Dial. skrylle, skrolle) = skolla; skryv = skyvar; dryn = dyn (dog allerede Got. drunjus, hvormed jfr. Norsk drull, Schweiz. trohlen, tordne, Gr. θρυ, θρέω, θρύλλος, medens derimod dyn svarer til Skr. dhvan, lyde). Jfr. Oht. huerdar = huedar (hvem af to); [[wirdar}} = widar (imod); scerdar = scedar (Hængsler). Nytyd. rohrdrummel = rohrdommel (jfr. Mittellatein.-Hochdeut.-Bøhmisches Wörterbuch, herausgeg. von Diefenbach S. 196). Fransk:
