Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/213

Denne siden er ikke korrekturlest

n vexler med r efter Gutteuraler i Forlyden, men ogsaa her er meget Tvivlsomt i det Enkelte: knakk = krakk; graala (hos Hallag.) = gnaala; krokla = knokla. Derimod synes ikke krapp = knapp, krasa = knasa (mange beslægtede Ord i andre Sprog), gnaaglas (hos Hallag.) = krangla^[1] at være fuldkommen identiske.

Jfr. Jæmtland: gnulla = grulla (grynte); Vestgøt. frösk = fnöske (Fyrsvamp) (fn er i Dansk og Svensk ofte = Oldn. hn); Falster: fröse = Møen: fnöse (Uveir med Hagel og Sne); Oldn. hrollr = hnollr (Gysen af Kulde). Litau: kniaukle = kraukle (Sneglehus); Ov. Lausitz: knot =Russ. krot (Muldvarp). Lat. groma af Gr. γνῶμα.

n er i Efterlyden foran en anden Consonant gaaet over til r i harp = hamp (eg. hanp); den samme Overgang har mærkelig nok fundet Sted i det ligebetydende Alban. κάρπ for κάνπ.

Jfr. Oldn. margr for mangr. Omvendt O. Tyd. lovinke (Wackernagel i Haupts Zeitschr. f. deut. Alt. 5te Bind, hvor en vistnok urigtig Forklaring gives) = Ags. lavere (Lærke), Litau. gensze = gersze (Heire).

n gaaer i Efterlyden meget ofte over til l: entel = enten; frokle = frokne; jutal = Oldn. jötunn (Munch i Ann. f. nord. Oldk. 1848 S. 241 antager forskjellige Suffixer); vatlast = vatnast; hyl = hyn (jfr. Fyen halvhyning, halvvoxent Menneske);

↑ Her leder en Mængde lignende Ord, hvoraf jeg vil sammenstille en Del, ind i Labyrinther, hvoraf jeg ikke kan finde ud. Med n Norsk: knelte (Trætte); hos Hallag. gnaaglas, gnaglas (smaatrætte), der ogsaa erindrer om gnaaga, gnaga (knurre og skjende); Holl. knak} (stødt, vrippen), knibbelen (trætte); Jyd. knotes (= id.), knottet (vranten): Vestgøt. knot (Kiv), Isl. gnadd (jfr. Sv. knota, knurre). Med r Norsk: krangla (trætte), Sv. gräla, Dan. kregle, Holl. kribben (= id.), kribbig (vranten), kregellg, krekellg (= id.), krakel, Trætte (jfr. Norsk, Sv., Dan. krakelsk); Jyd. krante (være vranten, smaaskjende), kredden (egensindig). Nedtyd. kreet (Kiv), kriddeln, kreteln (trætte), kridsk (fortrædelig). Uden n eller r Norsk: kjekla, andgjeglast (jfr. anklas h. Hallag.), Isl. andgeyflask, Vestgøt. käggla, Dan. kjævle, Holl. kibbelen, Lett. kibbeletees (Pott Commentar. Litu. I, 58), Sv. käbbla, der igjen minder om Norsk kjevja, kjava, kava, kjoa, kiv, (Nedtyd. kief), Isl. kýta.

[1] Her leder en Mængde lignende Ord, hvoraf jeg vil sammenstille en Del, ind i Labyrinther, hvoraf jeg ikke kan finde ud. Med n Norsk: knelte (Trætte); hos Hallag. gnaaglas, gnaglas (smaatrætte), der ogsaa erindrer om gnaaga, gnaga (knurre og skjende); Holl. knak} (stødt, vrippen), knibbelen (trætte); Jyd. knotes (= id.), knottet (vranten): Vestgøt. knot (Kiv), Isl. gnadd (jfr. Sv. knota, knurre). Med r Norsk: krangla (trætte), Sv. gräla, Dan. kregle, Holl. kribben (= id.), kribbig (vranten), kregellg, krekellg (= id.), krakel, Trætte (jfr. Norsk, Sv., Dan. krakelsk); Jyd. krante (være vranten, smaaskjende), kredden (egensindig). Nedtyd. kreet (Kiv), kriddeln, kreteln (trætte), kridsk (fortrædelig). Uden n eller r Norsk: kjekla, andgjeglast (jfr. anklas h. Hallag.), Isl. andgeyflask, Vestgøt. käggla, Dan. kjævle, Holl. kibbelen, Lett. kibbeletees (Pott Commentar. Litu. I, 58), Sv. käbbla, der igjen minder om Norsk kjevja, kjava, kava, kjoa, kiv, (Nedtyd. kief), Isl. kýta.

[1]