endog er skrevet gjæl = Sv. Dial. del (Svine-Yver). Paa Færøerne udtales baade gj og dj som dsj (Hammarshaimb i Ann. f. nord. Oldkynd. 1846. S. 364. 365)
d gaar i Efterlyden over til g: spugu = spudu; sloge f. = sloe m., Oldn. slóði; veign = veidn, andbog = Isl. ambod. Nøie beslægtet hermed er den foregaaende og følgende Overgang og det hos Aasen Gr. § 78 S. 52 omtalte Indskud af g efter en Vocal.
Jfr. Oldn. fjögur for fjöður; júgr for júðr; Rhætorom: ragisch = radix (Fuchs S. 349).
dj gaar i Efterlyden over til gj (ggj): smiggja = smidja; viggja = vidja; miggjom for middjom= millum, Oldn. í milliom; eggjuge for eddjuge for elljuge = Oldn. ellifu;[1] bryggja = brydja, brya.
Jfr. Oldn. veggr = Got. vaddjus, Oldn. tveggja = Got. tvaddjê, Dan. dægge = Got. daddjan.
naggje–nadde; nugge (støde sagte til) – Østgøt. nudda; grudd–grugg; gigg (gikk) gidd ere snarere at betragte som Biformer, der ei oprindelig ere identiske.
nd gaar over til ng: Lyngaasen = Lindiáss (Munch S. 186); Gangvik = Gandvik (S.188); Strengelsrud = Strendingsruð (S. 156); Enningdalen = Önyndardalr (S. 198); Gleng = Hlæjandi (S. 44); vangskjer = vandskjer; vivang = vivendel.
Denne Overgang findes og i mange andre Sprog, især i grovere Folkedialecter.
Den omvendte fremtræder i andnegl = Ags. angnægl, Oht. ungnagel; Kindingstad = Kingilstaðir (Munch S. 128).
Jfr. Færø. Edlindur = Erling; Litau. rokunda = Tyd. rechnung (Pott etym. Forsch. II, 590).
d gaar undertiden over til n: remeni = remedium; Einminni = Eiðminni (Munch S. 100); om vanmaal se nedenfor under Overgangen fra l til n.
Jfr. Mîmigernaford = Mîmigerdaford, Münster (Grimm
- ↑ Ogsaa andre Exempler findes paa denne Vocaloveraang; i Diplomer skrives saaledes ofte Thorgjuls = Thorgils, Sjugurd = Sigurd, Ketjul = Ketil. Hermed kan sammenlignes det Frisiske af i brudte iu.
