l og r: Dalek. flukke = plukke, Gott. flunsä = Sv. plumsa, Angerm. fröppa = pröppa.
p gaar undertiden i Efterlyden over til t; Lysklet = Lýsikleppr (Munch S. 80), og foran n: Kvitne = Kvipni (Munch S. 130), Saakvitne = Sáðkvipni (Munch S. 121).
Jfr. Ovtyd. kleppe = Nht. klette.
pl omsættes til lp: stolpesjö = stoplesjö.
Jfr. nedenfor Omsætningen af vl til lv.
ps omsættes til sp: lusp = lufs; knispa = knipsa. Jfr. Dan. vesp = veps; risp i daglig Tale for rips; tispe maaske for tipse af ubrug. tip = Oldn. tík (jfr. Tyd. zaupe = zauke). I andre Sprog ogsaa omvendt (Pott etym. Forsch. II, 112. Grimm deutsch. Gram. I, 2 udg. S. 251).
Den af Aasen Gr. § 96 S. 64 antagne Overgang fra p til m er neppe at anerkjende i de Ord, han anfører: kræming og griping ere aldeles forskjellige Ord; homa–hopa, glaama–glaapa anser jeg ikke for identiske, men for dannede af samme Rod ved forskjellige Afledningsconsonanter. Dog er Overgangen fra p til m ellers rimelig nok, jfr Klemsdal = Klepsdalr (Munch S. 93), og finder ofte Sted i andre Sprog, f. Ex. Litau: kupstinne = komstinne (Marknellik).
b synes at være skudt foran i brosa = rosa, brutla = rutla (dog mærk Ovtyd. bruzeln = prasseln). Jfr. Sjæll. bras = Norsk mask. Provenc. brugir, Fr. bruir = Lat. rugire; Span. brusco = rusco, Lat. ruscum (Diez I, 263, jfr. 331).
f er rimelig skudt foran i floggast = lauggast.
Jfr. Sv. flunsa = lunsa; Oldn. flaski = laski (pecten, fibra in ligno).
f gaar undertiden foran Liqvider og j over til p: huspry, husbrei (hos Hallag.). Gotl. huspreua, Vestgøt. husprea, Oldn. húspreyja = húsfreyja; prîl (hos Hallag.), Dan. pleiel = Oht. flegil; pjaan (h. Hallag. = Tosse), Gotl. pjan = fjaam, Fyen: fjun (Tosseri). Jfr. Gotl. pjaut (Tosse) = Isl. fauti, Norsk fjotte; Sv. pjoller (Fjanteri, Vaas), Jyd. pjaller = Sv. fjollas. Nedtyd. sik plengen = sik flengen (sich abarbeiten); Sv. plagga = Eng. flog (se Diefenb. Got. Wtb. I, 384 f.) Eng. ospray = Lat. ossifraga. Span. soplar = sufflare, Provenc. solpre = sulfur (Diez I, 186).
