Ligesaa i romanske Sprog.
Nøie beslægtet hermed er Udskydelsen af k, naar st følger paa: trast (Sv. Dial. tras, traster) = trakst, resta = rekstra (jfr. Aasen Gr. § 107).
Jfr. Isl. tóst for tókst (Gislason um frumparta S. 109). Ligesaa i romanske Sprog (Diez I, 207); Umbr. dester = Lat. dexter (Aufrecht Umbr. Sprachdenkmäl. II, 190).
Aasen Gr. § 88 S. 59 antager, men som det synes med Urette, en Overgang fra k til s. I maa-kje: maase (Oldn. már) ere vistnok kje (ki) og se (si) forskjellige Afledningsendelser; bosna kan forenes med bokna ved et Mellemled boksna. Ved knapt-snapt, klemme-slemma antager jeg, at først k udfaldt (Aasen Gr. § 78) og derpaa s stødes foran (Aasen Gr. § 82), hvad enten nu dette s er euphonisk eller Levning af et Præfix (Skr. sa).
Ligesaa forvolder det sig med Sønderjyd. paa slem = paa klem; Tyd. schlinke = klinke; Tyd schlissen = Lat. claudere; Norsk snaldra (neppe besl. m. snadd, snaald): gnaldra (knella).
g indskydes efter n: bingsa for binsa; vingstre for vinstre.
Beslægtet hermed er Overgangen fra nd til ng, hvorom senere skal tales.
g indskydes ogsaa undertiden efter l: fjölg = Oldn. fjöl; fjelg = Skotsk feal, fiel (soft, smooth).
Jfr. Indskydelsen af g efter r i romanske Sprog, f. Ex. Portug. amargo = amarus (Diez I, 266). Sammenlignes kan ogsaa Forhærdelsen af j til g efter l og r i Dansk og Tydsk (vist ikke, som Knudsen Norsk Tidskr. 1850 S. 240 ff. mener, fremkommen i Skriftsproget blot ved falsk Analogi).
p svnes skudt foran i prina = rina; prins (Sv. Dial. prins, prinsel) besl. m. Dan. randsel?
Jfr. Sv. Dial. prask = Norsk rask. Beslægtet er det i enkelt Tilfælde forekommende Forskud af b (foran r) og f (foran l), hvorom nedenfor.
p er i Forlyden gaaet over til f i funt = punt, fyk = pyk (Holl. pujk, Jyd. pögen), fuggje = Nedtyd. pukke (jfr. Diefenbach Got. Wtb. I, 338–339).
Den samme Overgang forekommer i svenske Dialecter foran
