For Stedsnavnene har jeg benyttet Munchs Beskrivelse over
Norge i Middelalderen; om denne Classe af Ord gjælder her
omtrent det Samme, som om den foregaaende; forøvrigt maa
erindres, at den Form, hvorunder vore Stedsnavne findes i Matriklerne,
ofte ikke er den ægte, i Folkets Mund brugelige.
Af fremmede Sprog har jeg oftest sammenlignet de nærmest beslægtede nordiske (mine Kilder for de svenske og danske Dialecter vare Ihre og Molbech); dernæst især de romanske Sprog, dels og fornemmelig, fordi de her frembyde mange mærkelige Overensstemmelser med vort, dels ogsaa, fordi Diez’s Mesterværk gjorde en Jævnførelse saa let.
k gaar ofte over til t; især, naar en Liqvid staar foran eller efter eller paa begge Steder:
martnad = marknad; burtn = Oldn. burkni; ertn = erkn; Bjertnes = Bjarknes (Munch Beskrivelse over Norge S. 156. 178); Borten = Borkn (Munch S. 80); Batnforden = Burknarfjörðr (Munch S. 86), Hartmark = Horkmörk (Munch S. 134); pretnedage (Hallag.) = prikkedagar; totten (Hallag.) = tokn; dant = dank; inte, int, itte, itt = inkje, ikkje; strunken = Sv. Dial. strunken; antras (Hallag.) = anklas (mundhugges; rim. = andgjeglast hos Aasen).
Jfr. Sv. Dial. jult = jolk (Dreng); mutlor = murklor; Jyd. slanten = Sv. slanker (slap); Sv. krak-spint = Sønberjyd. spinke. O. Preuss. ebsentliuns Pcp. (betegne) – Litau. z’enklinu. I romanske Sprog findes lt, nt, rt for lk, nk (ng), rk (rg), Diez Gram. I, 303. 306.
Sjælden er Overgangen fra k i Forbindelsen sk til t: stumt = skumt. Den samme Overgang er iagttaget i romanske (Diez I, 122) og tydske Sprog (Wackernagel i Haupts Zeitschr f. deut. Alterth. VII. 130). Den af Aasen Gr. § 88 S. 58 antagne Overgang fra k til t i treista (Oldn. þrista) krosta, kreista synes lidet rimelig.
ks assimileres undertiden til ss: tisse f. pl. (efter Aasen Ordb. for titte) rim. for tikse, jfr. Dalek. tikkär (Patter) og tissa h. Hallag. = tiksa.[1]
- ↑ Derimod sirissa (Sjæll. sirrids, Sv. syrsa, Finn. sirkka) er neppe med Aasen for si-riksa, men besl. med Russ. swertschok, Litau. swirplys, Skr. svr (give Lyd fra sig), Gr. σύριγξ.
