De mange Consonant-Overgange, der kunne iagttages i det norske Folkesprog, naar man sammenligner det med Stammesproget eller dets enkelte Dialecter indbyrdes, ere i flere Henseender vanskelige at fremstille. De ere almindelig indskrænkede til faa Tilfælde, saa at man endog ofte kan tvivle, om denne eller hin Overgang virkelig skal erkjendes i Sproget; de betinges meget af Consonantens Stilling i Ordet, enten i Forlyd eller Efterlyd, og af de den omgivende Lyde. Især bringes man ofte i Uvished ved de mange, af Form indbyrdes omtrent lige Synonymer, der gives for Begreber, hvorom der jævnlig tales, da man her kan tvivle, om de oprindelig vare fuldkommen identiske og den ringe Forskjellighed mellem dem er frembragt ved en eller anden Lydovergang, eller om de ere dannede af den samme Rod ved forskjellige secundaire Tillæg.
Det er naturligt, at Ivar Aasen i sin fortræffelige Grammatik ikke har kunnet gaa ind paa alle disse Enkeltheder, der dog altid have sproglig Interesse; jeg vil derfor her søge at belyse nogle, især mindre almindelige Consonant-Overgange i det norske Folkesprog, medens der ved de øvrige naa henvises til det nævnte Værk. Ordene har jeg naturligvis først og fremst hentet fra Aasens Ordbog, hvor man maa efterse, i hvilke Egne ethvert bruges; dernæst ogsaa fra Hallagers Ordsamling, dog er i dette Tilfælde altid min Hjemmelsmand anført; kun sjælden har jeg benyttet Ord, som jeg selv har hørt i Folkets Mund, men ikke fundet i nogen Ordfortegnelse. Ogsaa de fra fremmede Sprog laante Ord ere tagne med, thi den Forandring, der foregaar med dem, for at faa det uforstaaelige i Overensstemmelse med det Bekjendte, støtter sig almindelig til en allerede tilstedeværende Lydovergang (jfr. Levin Oplys. Anm. til dansk Vellydslære § 131. Anm. Pott etym. Forsch. I, XXXIV. II, 6. 238).
