mægtig“, der synes at have været et Slags Prokurator. Det første bestemte Spor til en Sagførerstand træffe vi i Fr. 29de Juli 1632 Art. 15, gjentagen i store Reces 1643, 3–13, hvorved det forbydes at tilkjøbe sig Trættegjeld, thi dette forudsætter, at der ikke alene har været Folk, der have gjort sig det til Næringsvei at inddrive Fordringer, men at det endog har været drevet til Misbrug, hvilket igjen forudsætter, at denne Tingenes Orden allerede maa have varet nogen Tid. Det nævnte Forbud gjentages for Resten oftere (Fr. 4de Marts 1690 § 3), og ved Overhofretten skulde endog efter Reskr. 14de Jan. 1729 Prokuratorerne den første Rettens Dag hvert Aar tages i Eed paa ikke at skulle føre nogen vrang eller uretfærdig Sag, eller transigere om Sagen. Den nævnte Fr. 29de Juli 1632 (Paus S. 743) er ellers ogsaa det første Sted, hvor man træffer offentlig auktoriserede Sagførere (Artt. 17 og 18, gjentagen i st. Rec. 1643 3–15). De skulde ansættes af Borgermestere og Raad i Kjøbstæderne og af Fogden, Sorenskriveren og de 6 ældste Lagrettesmænd paa Landet – om endelig nogen Steder er fornøden – med Befalingsmandens Approbation; de tænkes navnlig brugte for at opsætte Stævninger og Supplikker, hvorfor der ved Fr. 16de Juli 1644 og oftere blev sat Taxter for deres Tilkommende; man seer ogsaa, at Kongen ikke yndede Prokuratorer paa Landet (sammenl. Chr. 5 N. L. 1–9–15). Det er kjendeligt af hele Konstruktionen i denne Forordning, ligesom det fremgaar af den foregaaende Art. 15, at Bygdeprokuratorer maatte have nedsat sig og givet Anledning til Misbrug, hvilke den anførte Indretning skulde afhjælpe. At de saaledes beskikkede „Fuldmægtiger“ og „Supplikationsskrivere“, mellem hvilke Forordningen skjelner, skulde være eneberettigede til at udføre Sager for Andre, siges vel ikke udtrykkelig, ligesom det ogsaa kan mærkes, at der ikke tales om, at man maa bruge sin Frænde eller Tjener, hvad der ellers vel maatte følge af sig selv, – imidlertid blev det saaledes forstaaet, se Fr. 9de Juli 1646 og 31te Aug. 1648. For Danmark blev Prokuratorernes Stilling nøiere bestemt ved Fr. 9de Septbr. 1638, gjentagen i Reces 1643 2–6–16 og indskjærpet ved Fr. 11te Juli 1654, og denne Bestemmelse er igjen Kilden til Christian den Femtes Lovbog 1–9.
Det er tidligere bemærket, at Herredagene efter deres
