offentlige Ting traadt i Stedet; ligeledes er i Tingfb. Kap. 4 gjentaget Bestemmelsen i Erik Magnussøns Retterbod af 1280, Art. 28, at Sager, der gik ud paa Livsstraf, Lemlestelse og andre store Revselser, skulle paakjendes af 12 af Ombudsmanden udnævnte skjønsomme Mænd. Slutnings-Bestemmelsen, at disse 12 Mænd, efter at være blevne enige mellem sig om Dommen, skulle komme tilbage til de øvrige Tingmænd og stadfæste Dommen med disse, er naturligviis bortfalden her tilligemed hele Tingalmuens dømmende Myndighed, og i Stedet derfor bestemmes, at de 12 Mænd skulle dømme i Lagmandens Nærværelse, hvor han er tilstede. Man seer for Resten af Udtrykkene i Artiklen, at disse Mænd ere noget andet end Tingets Lagrette, ligesom man ogsaa seer af Fredrikstads Lagtingsprotokol 1609, at den 27de Marts, hvor der udtrykkelig siges, at ingen Lagrettesmænd af Byen vare tilstede, behandledes og paadømtes en Drabssag af 12 Mænd, opnævnte af Landet. At imidlertid det ordinære Lagrette nok var kompetent, er en Selvfølge. En Bestemmelse om det kriminelle Værneting fik man ved Fr. 10de Dectbr. 1617, hvorefter Sagen skal følge Manden hjem, med mindre Nogen gribes paa ferske Gjerninger, da dermed skal forholdes efter Loven.
For Øvrigt undergik Procesmaaden ingen væsentlig paavisellg Forandring i dette Aarhundrede. Den havde allerede under Løbet af det forrige antaget en nogenlunde regelmæssig Form. Betragter man den saadan, som den fremgaar af de ældste opbevarede Retsprotokoller, og sammenligner den med dem, som man har fra omtrent et halvt Aarhundrede sednere, eller omtrent ved Lovbogens Tid, vil man ingen betydelig Forandring spore. Megen Uorden findes vistnok; Procedyren og Dommene ere ofte meget skjæve; imidlertid giver det i det hele taget et ret glædeligt Billede af vore Domstole, og navnlig var disses Forfatning ved Aarhundredets Begyndelse næsten lige saa god som ved dets Udgang. Som en ret karakteristisk Besynderlighed kan anføres, at man i Herredagsprotokollen for 1661 træffer en Dom fra Christianssand, der er afsagt efter jydske Lov. I et Kongebrev af 1598 (Slange S. 141) sees Retsaktars ordentlige og fuldstændige Udfærdigelse at være indskjærpet. Vigtig er ogsaa Fr. 15de Marts 1633, der i det hele indskjærper god Skik og Orden ved Tingene, forbyder Sammenblanding af Foged- og Sorenskriver-
