Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/147

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Samll. S. 221 fg. leverede Uddrag af Bergens Lagtings Protokol 1592–94, nævnes Nævndermænd 2 Gange, men paa en saadan Maade, at det kan sees, de holdt paa at gaa af Brug. Se saaledes S. 274–6, hvor blandt andet tales om „Lagrettesmænd og menige Lagrette“, S. 332, hvor der tales om menige Lagrette „baade inden og uden Vebønd“. Men ved Siden heraf omtales Lagrettesmændene i det Hele paa en saa ligegyldig Maade, at det synes som selv de ikke have haft synderligt at betyde. Og i de oftere nævnte Fredrikstads og Oslos Lagtings Protokoller 1607–15 er der aldrig Tale om Nævndermænd. Mærkes kan det ogsaa, at der i ingen af disse her nævnte ældste Rets-Protokoller tales et Ord om Lagrettens Opnævnelse. Denne foregik dog oprindelig paa Tinget. Endelig kan her mærkes, at det sees et Par Gange ved Fredrikstads Lagting at have været Lagrettesmænd tilstede fra Landdistrikterne foruden de sædvanlige fra Byen, men dette behøvede i alle Fald ikke med Nødvendighed at være nogen Uregelmæssighed, se Tingfb. Kap. 2.

Af den nævnte. Oslo Lagtings Protokol seer man desuden, at der oftere har været holdt extraordinære Lagting efter Lensherrens Befaling ogsaa til Paakjendelse af private Sager, især hans egne. Her er der aldrig Tale uden om Lagmanden alene, Lagretten nævnes ikke med noget Ord. I en Sag mod en Foged, som sattes under Tiltale for imod Toldrullen at have tilladt Udførsel af Egetømmer, hvilken paa Grund af, at den rette Lagmand, Fredriksstads Lagmand, havde været Vidne i Sagen, og for at samme des snarere kunde blive paakjendt, var bleven stevnet for Oslo Lagting, sees dette at være afholdt til extraordinair Tid, (den 14de Febr. 1610), og at være betjent foruden af Lehnsherren, Kansleren og Lagmanden Peder Jørgensøn, af Oplandenes Lagmand Hans Glad samt Borgemesterne og Raadmænd i Oslo, uden at der nævnes noget om nogen Lagrette. Sagen blev da udsat til Tokketirsdag Lagting. Om dettes Betjening er intet anført; Indstevnte mødte ikke, og der findes siden intet Mere anført om den Sag. Formodentlig har dette været en speciel, af Lensherren paa Kongens Vegne nedsat Kommission, men det er dog besynderligt, at Sagen i saa Fald i 2den Session behandles paa det ordinære Lagting. Den første Session siges rigtignok at være behandlet paa St. Pauli Conver-