sionis Lagting, men dette er ligefrem en Feil. Dette kunde tiltrænge nærmere Undersøgelse.
Det oftere indskjærpede Bud, at Lensherren skulde bivaane Retterne, findes som oftest at være respekteret, især seer man, at de næsten altid ere tilstede ved Lagtingene. Ved Oslo Lagting var desuden Kansleren ofte tilstede. Det sees, at disse i saa Fald have dømt i Sagerne tilligemed Lagmanden, hvilket netop anbefales Axel Gyldenstjerne i hans Lensbrev, der desuden bestemmer, at han skulde besegle Dommen næstefter Lagmanden; det var imidlertid ikke nødvendigt, og det heder undertiden udtrykkelig, at Lensherren kun har været tilstede, „til Rettens Bestyrkning“, jfr. forresten Fr. 15de Marts 1633 Art. 1; (Paus S. 757).
17. I Byerne vare nu Bymødet og Lagtinget, hvor der var et eget saadant, smeltede sammen, og dannede første og sidste Instans, hvis Domme blot kunde forandres af Kongen og hans Raad. Da desuden Bergens Lagting smeltede sammen med Gulating, og Trondhjems Lagting med Frostating, medens Oslo Lagting tillige var Lagting for Osloarsyslax og Tønsbergs Lagting ogsaa for Vestfold, saa sees, at den egentlige Forskjel mellem villæ forenses og andre Byer nu var bleven den, at hine alene havde een Domstol, Bylagtinget, hvis Domme stevnedes umiddelbart for Kongen og hans Raad, medens Domstolene i de øvrige Byer vare organiserede som paa Landet, idet de i Bymødet havde en Domstol, der svarede til Bygdetinget paa Landet, og hvis Domme indstevntes for Lagmanden. Christian den Fjerdes Lov, der udelukkende er en Oversættelse af Landsloven, omtaler næsten ikke Rettergangsvæsenet i Byerne, og bestemmer kun i Tingfb. 2, at hvor Lagting holdes i Kjøbstæderne, skal forholdes med Lagrettesmændene som fra gammel Tid brugeligt været haver. Men kort efter Lovbogens Udgivelse, paa en Herredag i Stavanger 1607, hvor Kirkordinansen blev given, gjordes heri den yderst vigtige Forandring, at Borgermestere og Raad i Kjøbstæderne fik sin egen Jurisdiktion, adskilt fra Lagmandens, men under Appel til denne. Disse saaledes oprettede Raadsturetter var egentlig kun i de 4 villæ forenses noget Nyt; de øvrige Kjøbstæder, der havde Magistrat, havde alt forhen Bymødet, hvori Lagmanden ikke deeltog, og saaledes var hele Forskjellen mellem villæ forenses og de andre Byer hermed ophævet. Man
