at de endnu lade dennem finde velvillige og skikke hver Mand Lov og Ret“, – hvormed fulgte et aabent Brev til Adelen, hvorved den paalægges at sidde Raad og Ret med dem i Oslo til samme tvende forskrevne Tider om Aaret. Her tales der dog aabenbar om disse Retter, som om sædvanlige Lagting eller Bymøder. Imidlertid haves en Dom, afsagt „3 Sogne efter St. Hans baptistæ Dag 1590“ af 3 Lagmænd (Oslo’s, Fredrikstads og Tønsbergs) Dr. Olaf Galde til Thom samt Borgermestre og Raad i Oslo, og dette synes paa den anden Side at antyde, at begge de anførte Lagting have været Overlagting.
13. Idet jeg nu gaar over til hvad der egentlig er opstillet som Opgavens Tema, antager jeg at den følgende Fremstilling vil vinde saavel i Korthed som Anskuelighed ved at knyttes som en umiddelbar Fortsættelse til den foregaaende Fremstilling af Retternes Udviklingshistorie indtil Udgangen af det 16de Aarhundrede. Dette vil kunne ske saa meget lettere, som det 17de Aarhundrede begynder med en ny Lov, som vistnok ikke skulde være andet end en til Tidens Tarv svarende Oversættelse og Omredaktion af Magnus Lagabøters Landslov, og i Virkeligheden ikke engang overalt kunde siges at være dette, – men som dog i denne Materie nogenlunde giver et Billede af vore dømmende Institutioner, saaledes som de vare ved det 16de Aarhundredes Slutning. Herved vindes den Fordel, at, naar jeg i det Følgende kommer til at fremstille de første Regler, der fik Lovskraft i det 17de Aarhundrede, saa har jeg med det samme en Rekapitulation af Retternes Skikkelse ved Udgangen af det 16de, saa at hvad der bliver Udgangspunktet og Grundvolden for den følgende Fremstilling, tillige bliver Slutstenen for den foregaaende. Jeg agter saaledes at gjennemgaa de forskjellige Domstoles Organisation efter Christian den Fjerdes Lovgivning og deres videre Udvikling indtil Christian den Femtes norske Lov, hvilken jeg agter at tage til Grændse, samt derefter forsøge at give en om end skisseret Fremstilling af Procesmaadens Udvikling. Dog har jeg troet her at burde behandle de luthersk-geistlige og de
